Nuuk

Skiforslaget bakkes op: Det er en genial idé

Der vil komme mange muligheder, hvis der bliver sat langrendsløjpe bag Lille Malene, siger kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq Uju Petersen (IA)

Uju Petersen
Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq Uju Petersen (IA) støtter forslag om at flytte langrendsløjpen i Nuuk

Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, Uju Petersen (IA), støtter Kim Godtfredsens og Morten Jørgen Heilmanns forslag om at etablere langrendsløjpe bag Lille Malene i Nuuk.

Uju Petersen genkender de problemstillinger, som forslagsstillerne har påpeget, da han også står på langrend.

- Personligt er støtter jeg forslaget fuldt ud. For det er blevet problematisk, især i de seneste år, at der er grus på løjpen, der ødelægger vores ski. Ved at flytte løjpen vil blot være en stor gavn, for det er en genial idé, siger Uju Petersen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Skiløb i Nuuk er udfordret - ambitiøs plan på vej

Mange muligheder

Han peger på de ting, der vil være fordel for at flytte løjpen.

- Terrænet er mere udfordrende bag Lille Malene, hvor der er flere bakker. Løjpen kan blive meget længere, end det, vi har nu. Så måske vil der komme flere langrendsskiløbere, hvis forslaget bliver realiseret, fremhæver Uju Petersen.

Udviklingspotentialet er også stor, siger han.

- Turisterne får jo også flere muligheder, for der er jo ikke langt til at tage derover. Her kan der måske etableret en restaurant med god udsigt. Og i den nuværende løjpe kan der måske i fremtiden bygges flere boliger. Forslaget indeholder mange muligheder, så jeg håber på, at det bliver realiseret, lyder det fra Uju Petersen.

Formanden for udvalg for anlæg og miljø i Kommuneqarfik Sermersooq, Malene Lynge (IA) er ligeledes positiv over for forslaget.

- Vi er altid åbne for dialog. Vi er spændt på at høre fra Kim Godtfredsen og Morten Jørgen Heilmann om deres forslag, siger hun.

Powered by Labrador CMS