råstoffer

Første indbetaling til råstoffonden om et år

Nu har landskassen for første gang fået så mange indtægter fra råstofferne, at der skal betales ind til råstoffonden

1. januar 2019 bliver der for første gang indebetalt penge til råstoffonden. Nu har der nemlig to år i træk været indtægter nok til landskassen, så det udløser indbetalinger til fonden.

Formålet med fonden er, at også vores efterkommer skal have glæde af indtægterne fra de råstoffer, der i sagens natur kun kan hentes op af jorden en gang.

Loven om råstoffonden fastslår, at indbetalingerne skal starte, når landskassen to år i træk har haft råstofindtægter på over 10 millioner kroner. Naalakkersuisoq for råstoffer Mûte Bourup Egede (IA) oplyser, at dette var tilfældet i både 2015 og 2016, og dermed skal fonden oprettes.

Regnskaberne skal være opgjort og godkendt, hvilket betyder, at der er en vis forsinkelse i systemet.

Powered by Labrador CMS