Demonstration mod uran

Modstandere af udvinding af uran har indkaldt til demonstration i dag

Arkiv

I eftermiddag vil modstanderne af udvindingen af uran endnu engang markere deres holdning. Den direkte anledning er, at det nye Naalakkersuisut formentlig ret snart skal tage stilling til ansøgningen fra GME om at udvinde uran og sjældne jordarter på Kuannersuit.

- Der er nu, efter valget til Inatsisartut, opstået en ny politisk situation, som blandt andet kan resultere i, at der igangsættes en udnyttelse af råstoffer, som indeholder uran og andre stoffer med farlige stråler, som kan true sundheden, miljøet og naturen, og som kan bero på en beslutning henover hovedet på befolkningen og uden direkte konsultation og inddragelse af os, hedder det i opråbet til optoget, der starter klokken 16.15 ved Amisut.

I koalitionsaftalen bliver det fastslået, at man ønsker at tillade udvindingen af uran, hvis der optræder sammen med sjældne jordarter.

Powered by Labrador CMS