Gå til hovedindhold

Mobilnetværket skal gennem større moderniseringsproces

Tele-Post har indgået en partnerskabsaftale med teknologigiganten Ericsson omkring en massiv modernisering af det grønlandske mobile netværk

Næste år skal det selvstyreejede teleselskab Tele-Post og Ericsson i gang med at indføre det nyeste trådløse netværksteknologi og antenneudstyr i hele Grønland.

- Projektet kaldes Mobile First og vil bringe det mobile netværket op i blandt de bedste i verden, skriver teleselskabet i en pressemeddelelse.

Partnerskabsaftalen mellem parterne blev underskrevet i dag, fredag.

Hurtigere internet
- Det her projekt vil betyde, at vores kunder, inklusiv dem i de mindre byer og bygder, kan forvente en hurtigere internetoplevelse baseret på trådløs teknologi. Ambitionen for os er, at levere et teknologiløft til hele Grønland, og dette projekt er et væsentligt element i dette, siger bestyrelsesformand i Tele-Post, Stine Bosse, i pressemeddelelsen.

Formålet med dette projekt er at levere moderne trådløse forbindelser, der kan konkurrere med de traditionelle kablede produkter. 

- Det er oplagt i et land som Grønland, med mange mindre lokalsamfund, fordelt over et stort land med store afstande, at satse på den trådløse teknologi. Projektet kommer til at kunne mærkes i hele landet, inklusive bygderne, der får glæde af teknologien som nogen af de første, lyder det fra teleselskabet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER