fiskerilov

Eksperter: Fiskerilov vil skabe et mere ineffektivt erhverv

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl-Kristian Kruse, har forud for udarbejdelsen af den nye fiskerilov fået eksperter fra Copenhagen Economics til at vurdere de samfundsmæssige konsekvenser.

Laksefiskeri

Copenhagen Economics fastslår utvetydigt, at den nye fiskerilov, som torsdag aften blev fremlagt for Inatsisartut, vil sænke indkomsterne med op til 180 millioner kroner per år på langt sigt. Desuden vil indtægter fra overskud fra det selvstyreejede Royal Greenland falde med op til 130 millioner kroner per år på langt sigt. Eksperterne understreger imidlertid, at ”disse tal er behæftet med betydelig usikkerhed”.

Indkomster vil falde

En 50-50 fordeling af kvoterne mellem det kystnære og havgående fiskeri vil resultere i, at den samlede effektivitet og de samlede indkomster i fiskeriet vil falde, lyder det fra eksperterne.

- Lovforslaget indeholder flere elementer, der øger usikkerheden i erhvervet. Den øgede usikkerhed gør det mindre attraktivt at investere i nye fartøjer i fiskeriet. Det betyder, at effektiviteten og indkomsterne falder yderligere på længere sigt. Den primære årsag til usikkerheden i beregningerne er, at vi ikke kender omfanget af denne ekstra usikkerhed i erhvervet, skriver Copenhagen Economics i sin sammenfatning.

Alarmerende konklusion

Et helt tredje og alarmerende konklusion fra eksperterne handler om beskæftigelsessituationen. Ønsket med den den nye fiskerilov er at få flere fiskere ind i erhvervet, så de kan få del af de ressourcer, der ligger ude i havet. Loven vil øge beskæftigelsen på kort sigt, men samlet set vil værdiskabelsen i Grønland falde.

Læs også: Kruse: Vi vil ikke lade os styre af trusler

- For det tredje betyder den lavere effektivitet, at beskæftigelsen stiger i fiskeriet; når fartøjerne bliver mindre og ældre, kræver det flere ansatte at fiske kvoten. Samtidig stiger beskæftigelsen på fabrikkerne, hvis en større del af kvoten fiskes i det kystnære fiskeri og indhandles. Den øgede beskæftigelse kan være en politisk målsætning i sig selv, og på kort sigt kan den øgede beskæftigelse sænke arbejdsløsheden. På længere sigt falder arbejdsløsheden dog ikke, men beskæftigelsen reduceres i stedet i øvrige dele af den grønlandske økonomi. Når beskæftigelsen falder i andre dele af samfundet, reduceres indkomsterne. Den øgede beskæftigelse i fiskeriet skaber derimod ikke ekstra indkomst, da kvoten ikke bliver større. Derfor falder den samlede værdiskabelse i Grønland (BNP), skriver Copenhagen Economics i sin rapport.

Hemmeligholdt

Økonomernes rapport har været imødeset med spænding. Karl-Kristian Kruse har nemlig nægtet at udlevere den, før lovforslaget var endeligt udarbejdet, hvilket har mødt kritik fra især Grønlands Erhverv.

Powered by Labrador CMS