selvstændighed

Færinger: Spanien kunne lære af rigsfællesskabet

Man får tingene til at fungere i rigsfællesskabet, fordi man lægger vægt på politik i stedet for jura. I Spanien er det gået galt, fordi man gør det omvendte, siger færøske folketingsmedlemmer.

Selvstændighedstrangen har fået mange catalonere på gaden - her ses en demonstration i Barcelona forleden.

En ren juridisk fortolkning af selvstyreordningen i Catalonien er skyld i, at den spanske landsdel nu er konflikt med resten af Spanien.

Det mener det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne. Han har besøgt Catalonien flere gange og følger debatten.

- Når man tænker for meget på jura i stedet for politik, så går det galt. Folket skal kende staten som sin egen stat. Det gør de ikke, bare fordi loven siger det, siger Sjúrður Skaale.

Et stort fejltrin

Sjúrður Skaale siger, at den spanske regering, anført af Partido Popular, har begået et stort fejltrin ved at rulle dele af Cataloniens selvstyre tilbage.

Partido Popular mente, at den udvidede selvstyreordning var i strid med den spanske forfatning. Derfor bragte partiet sagen for en forfatningsdomstol.

- Nogle dele blev taget bort og andre blev modereret. Dvs. at den ordning som Catalonien havde haft i fem år, blev rullet tilbage, fordi man valgte den juridiske vinkel.

Ikke borgerkrig, men andre konflikter

Det er svært at forestille sige, at et parti i Danmark ville gå til Højesteret eller rejse en rigsretssag for at afprøve, om forfatningen på Færøerne eller på Grønland eller selvstyreordningerne hos landene holder rent juridisk.

- Det håber jeg, at ikke nogen prøver. Det har man ikke gjort endnu, og vi har et politisk system, som hænger sammen fordi tilgangen er politisk. Hvis man kigger efter grundloven, så er det ikke nogen hjemmel til selvstyreordningerne i grundloven, siger Sjúrður Skaale.

Men skulle nogen finde på at prøve rigsfællesskabet af i retten, så ville det udløse konflikt, men ikke væbnet konflikt.

- Hvis man fjernede den ret, som vi har fået, så ville der være en konflikt. Ikke en krig, men en kedelig og langsommelig konflikt for parterne, siger Sjúrður Skaale.

Løsrivelse kræver tid og ordentlighed

For løsrivelsespolitikeren Magni Arge (Tjóðveldi/Republikanerne) er læren af spændingen mellem centralregeringen i Madrid og den katalanske lokalregering i Barcelona, at man skal værne om selvbestemmelsesretten og de europæiske principper om demokrati - og sørge for at have legitimiteten i orden.

- Jeg er hundrede procent sikker på, at regeringen i Catalonien langt hellere vil have en tilgang, som ligner den skotske, hvor skotterne blev enige med London om en folkeafstemning. Det, vi gør på Færøerne, afspejler, at man giver sig ordentlig tid til en demokratisk proces. Det er utroligt vigtigt for legitimiteten af det, der kommer ud på den anden side, siger Magni Arge.

Han var i Catalonien som valgobservatør på folkeafstemningsdagen den 1. oktober.

Respektér selvbestemmelse

- Guardia Civil talte ikke med nogen. Guardia Civil advarede ikke om noget som helst. De kom støvletrampende i fuld kampuniform med visir, store knipler, skjolde og rifler med gummikugler og slog løs og trampede på folk og brød ind på valgstederne, beretter Magni Arge.

- Det var en meget ubehagelig oplevelse, som jeg ikke troede kunne finde sted i et vesteuropæisk demokrati.

Det kom dertil, fordi centralregeringen nægter dialog og har indskrænket Cataloniens selvstændighed med juridisk hjælp af forfatningsdomstolen, påpeger Magni Arge.

- De lande, der er i en eller anden form for fællesskab med de, som hævder sin selvbestemmelsesretten, må finde den fornuftige dialog og model, så man kan fortsætte med gode samarbejder fremover. Det gælder for Danmark og Færøerne, Catalonien og Spanien, Flandern og Belgien, Skotland og UK, mener Magni Arge.

Powered by Labrador CMS