Gå til hovedindhold
dom

Kondiløbers voldtægtsmand kendes skyldig i byretten

En 30-årig mand fra Grønland er netop kendt skyldig i drabsforsøg og voldtægt af en nu 39-årig kvinde på Østerbro i København. Det skriver Ekstra Bladet.

Opdateret  klokken 9.27

En 30-årig mand er her til middag kendt skyldig i drabsforsøg og voldtægt af en 39-årig kvinde i Københavns Byret. Det skriver Ekstra Bladet.

Den 30-årige var tiltalt for at have overfaldet kvinden, da hun var taget ud på en tidlig løbetur i august sidste år.

Kvinden blev fundet afklædt og i livsfare i et buskads.

Hun havde ligget der i ni timer, efter at hun var blevet overfaldet og voldtaget ved Sporsløjfen på Østerbro i København. 

Under voldtægten forsøgte gerningsmanden ifølge anklagen at dræbe kvinden. Det skete med slag, spark og kvælning med en snor. Herefter lod han hende ligge blødende og bevidstløs i buskadset.

Dna-beviser og overvågning pegede på, at den 30-årige var gerningsmanden.

Manden har nægtet sig skyldig i tiltalen, men har samtidig forklaret, at han intet kan huske.

Ifølge anklagemyndigheden er den tiltalte så farlig, at han skal idømmes forvaring. Det betyder, at han bliver spærret inde på ubestemt tid.

Den endelige dom ventes at falde i morgen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER