Grønlandske bøger hædret

Forlægger Inger Hauge tildelt Forening for Bog­haandværks ærespris 2008

Professor Ruben Blædel overrækker forlægger Inge Hauge Forening for Boghaandværks ærespris 2008.
I Kunstindustrimuseet have - en fredfyldt oase midt i København - takkede forlægger Inger Hauge for æresprisen 2008.
Forlægger Lene Therkildsen og forfatter Julie Edel Hardenberg med junior var indstillet til prisen
I Kunstindustrimuseet have - en fredfyldt oase midt i København - takkede forlægger Inger Hauge for æresprisen 2008. Forlægger Lene Therkildsen og forfatter Julie Edel Hardenberg med junior var indstillet til prisen Professor Ruben Blædel overrækker forlægger Inge Hauge Forening for Boghaandværks ærespris 2008. I Kunstindustrimuseet have - en fredfyldt oase midt i København - takkede forlægger Inger Hauge for æresprisen 2008. Forlægger Lene Therkildsen og forfatter Julie Edel Hardenberg med junior var indstillet til prisen Professor Ruben Blædel overrækker forlægger Inge Hauge Forening for Boghaandværks ærespris 2008. I Kunstindustrimuseet have - en fredfyldt oase midt i København - takkede forlægger Inger Hauge for æresprisen 2008.

Siden 1994 har Inger Hauge og forlaget Atuagkat udgivet en lang række bøger indenfor mange genrer, og torsdag eftermiddag modtog hun Forening for Boghaandværks ærespris 2008 for sin indsats til fremme af udgivelsen af grønlandske bøger.

Prisoverrækkelsen fandt sted på Kunstindustrimuseet i Bredgade i København. Professor Ruben Blædel overrakte prisen, som blev fulgt af en smuk glasskål af Rikke Buzelius fra galleri Glasseriet på Amager.

Foreningens ærespris bliver tildelt »en person, der har ydet en særlig værdifuld indsats til fremme af foreningens formål: At hæve dansk boghåndværks niveau«.

I kategorien »Bedste Børnebøger« var multikunstneren Julie Edel Hardenbergs vrøvleremser »ABCT« på forlaget Milik Publishing indstillet, men tabte til »De mindstes bibel«, udgivet af Det Danske Bibelselskab.

De mange bøger, der var indstillet i de forskellige kategorier, er nu udstillet på Kunstindustrimuseet.

Forening for Bog­haandværk blev stiftet af xylograf Frederik Hendriksen i 1888 med det formål at udbrede kendskab til bogens fremstilling og at fremme bogens kvalitet med hensyn til form, funktion og udførelse.

Powered by Labrador CMS