rensdyrjagtsæson

Godt nyt til fritidsfangere

På lørdag den 1. august starter årets rensdyrsæson. I år er der godt nyt til fritidsfangerne

En lille uge endnu kan disse dejlige dyr endnu føle sig sikre, før årets rensdyrsæson starter
Offentliggjort

Har du fået hentet dine rensdyrlicenser hos kommunen endnu?

Ingen stress, der er rigeligt med tid endnu til det. I år skal fritidsfangere faktisk ikke skynde sig, så meget som sidste år.

Solen skinner nemlig dette efterår på landets mange fritidsfangere, fordi Naalakkersuisut har besluttet, at udvide jagtsæsonen til dem med to uger.

For fritidsfangere vil den altså igen gå fra 1. august til 15. oktober.

To uger mindre under Karlsen
I 2014 havde daværende landsstyremedlem for fiskeri og fangst, Finn Karlsen, besluttet sig for, at de sidste to uger af fritidsjægersæsonen skulle forkortes til gavn for erhvervsfangerne.

Men i slutningen af juni måned, da Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, meddelte hvordan reglerne for rensdyrjagt nu skal være, blev det klart, at det er fritidsfangernes tur til en belønning.

Selvom der nu bliver to uger, hvor erhvervsfangere må finde sig i konkurrence om de flotteste rener, så møder de fleste lokale fangerforeninger i landet de nye regler uden protester.

Blandede holdninger
KAPP i Kangaamiut og NAP Nanortalik skriver direkte i deres høringssvar, at de ikke ser nogen problemer med, at fritidsfangere igen får ti uger som forrige år i stedet for de otte uger sidste år.

Dog lyder der kritik fra MAPP i Maniitsoq og fra NAPP i Nuuk.

Fangerne fra NAPP i Nuuk går forrest i krigen mod landets fritidsfangere og skriver i deres høringssvar, at de mener, fritidsfangere fremover kun bør have lov til at skyde et enkelt rensdyr i stedet for de nuværende fem per forvaltningsområde.

I øjeblikket tæller en erhvervslicens retten til at nedlægge 20 dyr.

Konkurrence fra fritidsjægere
NAPP påstår, at de får priskonkurrence på kødsalget fra fritidsjægere, som sælger sine dyr for mindre end 1.000 kroner, som ligger under hvad professionelle fangere tager for et dyr.

Hvis du skal hente licenser til rensdyr hos kommunen, skal det blot foregå, inden sæsonen er færdig.

Perioderne for rensdyrjagt har været justeret frem og tilbage flere gange gennem tiderne.

Artiklen er rettet mandag klokken 14:03, og det er slettet, hvor der fejlagtigt stod, at erhvervsfangere sidste år ikke kunne fange rensdyr om vinteren.

Se også:

Rensdyr-boom ved Saqqaq til gavn for fangerne

Rensdyr kørt trætte af snescootere i Qooqqut

Powered by Labrador CMS