Kærlighed og visdom

Grønlands Nationalteaters nyeste teaterstykke Ataqqinartunnguaq/Den lille Prins byder på dans, sang og flot scenografi

Den lille Prins og piloten møder hinanden for første gang. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins bliver spillet af Else Danielsen, mens piloten bliver spillet af Mike Fencker Thomsen.
Ataqqinartunnguaq/Den lille prins møder ræven, som bliver spillet flot af Majbritt Bech.
Den lille Prins og piloten møder hinanden for første gang. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins bliver spillet af Else Danielsen, mens piloten bliver spillet af Mike Fencker Thomsen. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins møder ræven, som bliver spillet flot af Majbritt Bech. Den lille Prins og piloten møder hinanden for første gang. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins bliver spillet af Else Danielsen, mens piloten bliver spillet af Mike Fencker Thomsen. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins møder ræven, som bliver spillet flot af Majbritt Bech. Den lille Prins og piloten møder hinanden for første gang. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins bliver spillet af Else Danielsen, mens piloten bliver spillet af Mike Fencker Thomsen. Ataqqinartunnguaq/Den lille prins møder ræven, som bliver spillet flot af Majbritt Bech.

Det nyeste teaterstykke fra Grønlands Nationalteater Ataqqinartunnguaq/Den lille Prins, som er skrevet af Antoine Saint-Exupéry, blev vist for pressen torsdag eftermiddag. Den er på grønlandsk og er en familieforestilling, som Makka Kleist har instrueret og oversat.

- Da jeg skulle skrive den grønlandske version af Exupéry’s ”Le Petit Prince”, tænkte jeg længe over titlen på forestillingen. Den lille Prins ejer en misundelsesværdig integritet og lod sig aldrig dirigere med, så ud fra disse kendsgerninger blev valget ”Ataqqinartunnguaq”, som betyder ”den agtværdige”, siger Makka Kleist om forestillingen.

Der blev vist tre scener fra forestillingen i Silamiuts Black Box, hvor pressen fik en fornemmelse af, hvordan stykket ville være i Kulturhuset Katuaq's Hans Lyngesal, hvor forestillingen skal vises for teatergængerne. Camilla Nielsen, som står for scenografien, kostumerne og maskerne har gjort det flot med enkle rekvisitter og stærke farver.

Ræven, som den lille prins møder på et tidspunkt var orange, og kostumen og masken var virkelig flot lavet, og skuespilleren Majbritt Bech, der spillede ræven, havde fanget rævens bevægelser godt, ligesom købmandens skrivebord var fyldt med tal og viste, at her arbejdede én, som kun tænkte i penge.

Teaterstykket kan ses af alle. Den berører dybe, essentielle ting i livet som kærlighed/ligegyldighed, liv/død, selviskhed/altruisme, men er fortalt med humor og glimt i øjet. Det meget visuelle udtryk i teaterstykket er blevet til på baggrund af Exupéry’s egne detaljerede beskrivelser.

Skuespillerne er: Else Danielsen, Mike Fencker Thomsen, Majbritt Bech og Rassi Thygesen. Til selve forestillingen vil der også være dansere med fra Dida´s Dansebureau, som pressen desværre ikke blev præsenteret for, da danserne var i skole.

Musikken og lyden er lavet af Mike Fencker Thomsen og Lu Berthelsen.

Ataqqinartunnguaq/Den lille Prins bliver vist i Katuaq den lørdag den 19. november og søndag den 20. november.

Powered by Labrador CMS