Folkeskolen

Imak: Kommunerne kan ikke løfte folkeskolen

Lærernes fagforening, Imak, betvivler, at kommunerne kan løfte folkeskolen. - Med de nuværende forhold ser Imak gerne, at folkeskolen centraliseres, lyder det fra Imak

Sivso Dorph, formanden for lærerernes fagforening Imak

Som avisen Sermitsiaq skrev fredag, så er antallet af elever, der får dumpekarakterer Fx eller F (svarer til henholdsvis 00 og -03) i dansk og engelsk ved folkeskolens afgangsprøve, relativt højt.

Og det går heller ikke for godt med problemregningen. Det fremgår af 2014 tal fra samtlige skoler i landet indberettet til Inerisaavik.

Nu betvivler lærernes fagforening, Imak, om kommunerne kan løfte folkeskolen.

- Karaktererne for afgangsprøverne er ikke tilfredsstillende. Vi mangler lærere, der kan undervise i sprogfagene, især når det drejer sig om dansk og engelsk. Derudover mangler vi lærere i matematik og fysik. Eleverne skal have de nødvendige timer for at nå de fastsatte læringsmål.

Det skriver formand for, Imak Sivso Dorph, i en pressemeddelelse med overskriften ‘Magter kommunerne at løfte folkeskolen?’

Læs: Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen

Ingen efteruddannelse af lærere i Qeqqata
Ifølge Sivso Dorph skærer kommunerne voldsomt ned på lærernes efter- og videreuddannelser.

- I Kommuneqarfik Sermersooq må hver skole have op til 1784 timer til fordeling på efter- og videreuddannelse på de store skoler. Timerne er hurtigt brugt op. I Qeqqata Kommunia har man skåret alt videreuddannelse for lærerne, lyder det fra Sivso Dorph.

Endvidere skriver Sivso Dorph, at Qaasuitsup Kommunia har skæret mindstetimetallet med 15 procent i bygdeskolerne, så eleverne har færre timetal.

- Det betyder eksempelvis, at samtlige bygdeskoleelever i yngstetrinnet kun kommer til at få undervisning i 595 timer, og ikke de 700 timer, som er det fastsatte mindstetimetal i folkeskoleloven. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, siger Sivso Dorph.

Imak: Efteruddannelse er vejen frem
Derfor mener formanden for lærernes fagforening, at den eneste farbare vej for skoleudviklingen i den grønlandske folkeskole er efter- og videreuddannelse af de lærere, der er ansat, så de får de nødvendige kompetencer til at kunne undervise i sprogfagene og i matematik og fysik.

- Men de har kommunerne ikke midler til. Imens skriger det grønlandske samfund for bedre resultater for afgangsprøverne. Så lad os dog hjælpes ad. Skaf de nødvendige midler til efter- og videreuddannelse for lærerne, så vi kan få de nødvendige kompetencer i den grønlandske folkeskole, skriver Sivso Dorph og fortsætter:

- Imak er i tvivl om, kommunerne kan løfte folkeskolen. Med de nuværende forhold ser Imak gerne, at folkeskolen centraliseres.

Læs blandt andet artiklen 'Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen' i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS