Eftertragtet Sume-film er ingen økonomisk guldgrube

Det lyder fantastisk, når den anmelderroste dokumentarfilm ’Sume - mumisitsinerup nipaa' med den danske titel 'Sume - lyden af en revolution' bliver udtaget til den ene filmfestival efter den anden, men rent økonomisk er det dog langt fra et eventyr for folkene bag dokumentarfilmen.

For selvom produktionsselskabet Anorak Film mærker en 'overvældende' interesse fra internationale filmfestivaler, efter at dokumentarfilmen i februar blev vist på Berlinalen - den internationale filmfestival i Berlin, er det begrænset, hvor meget det kan mærkes på Anorak Films bankkonto.

- Rent økonomisk er det ingen guldgrube. Festivalerne betaler typisk et visningsgebyr på omkring 2.000 kroner, og i langt de fleste tilfælde bliver der ikke ydet rejsestøtte til filmskaberne. Der er derfor ikke tale om et stort rejseeventyr for filmens to bagmænd, men det er også i orden, siger en ydmyg Sume-instruktør Inuk Silis Høegh i en pressemeddelelse.

Se galleri: Flot modtagelse af grønlandsk filmfremstød på Berlinalen

Eksponering er det vigtigste
Og uddyber:

- For os handler det mest om, at filmen kommer ud til så mange som muligt. Og at historien om Sume og de sidste 40 års udvikling i Grønland bliver kendt af så mange som muligt verden over. Hver gang vi viser filmen i udlandet, kommer folk op til os bagefter og fortæller, hvor lidt de vidste om Grønland, før de så filmen.

I de næste måneder skal 'Sume - lyden af en revolution' vises på festivaler i lande som Australien, New Zealand, Ungarn, Rusland og Argentina. Og næsten hver dag kommer der nye henvendelser.

- Vi er glade for, at vi med filmen kan hjælpe med at udbrede kendskabet til Grønland i hele verden. Og ikke mindst kendskabet til Sumes musik, som alle steder vækker begejstring, fremhæver Inuk Silis Høegh.

Læs alle artikler om 'Sume - lyden af en revolution' her