Hårdere straf for spirituskørsel

Landsstyret vil sænke promillegrænsen yderligere skriver webavisen.gl.

Grønlands færdselslov fra 1992 er forældet, når det gælder spirituskørsel. Derfor vil Landsstyret sænke promillegrænsen betragteligt.

Der er således lagt op til at ændre promillegrænsen for spirituskørsel fra 1,20 til 0,5, og samtidig afskaffes begrebet promillekørsel, oplyser webavisen.gl.

Forslaget går desuden ud på at indføre en række skærpede sanktioner for spirituskørsel i forhold til den nuværende færdselslov, eksempelvis adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer i forbindelse med spirituskørsel.

Powered by Labrador CMS