K-33 tæt på at overraske

NÛKs damer var i modvind torsdag aften i Faxe Cup. Men de havde det fornødne held til at vinde over K-33 fra Qaqortoq efter et meget tæt opgør.

N

NÛKs damer vandt over K-33 fra Qaqortoq med 27-26 efter at have været foran med 13-12 i pausen, men K-33 var meget tæt på at præstere en overraskelse.

– NÛK spillede stabilt i hele kampen, men havde flere unødige tekniske fejl. K1933 spille godt i perioder og lavede må i stimer, men modsat i perioder også med mange unødige tekniske fejl, hvor koncentrationen svigtede i flere afslutninger. Begge hold var formentlig påvirket af, at kampen var vigtig for at finalen, siger Kristian Heilmann fra arrangørklubben GSS.

Karen Marie Kyed Meyer og Stina Nielsen blev topscorere for NÛK med seks mål hver. K-33s topscorer blev Inaluk Zeeb med seks mål. Du kan iøvrigt høre et interview med Karen Marie Kyed Meyer mens et slideshow kører. Hun har været med i Faxe Cup siden 1991, hvor turneringen blev afviklet for første gang.

Nu har NÛK det ene ben i finalen.

GSS fra fra Nuuk fik storsejr over Nagdlúnguak fra Ilulissat med 38-20 efter at have været foran med 21-9 ved pausen. Det kom som en overraskelse at forskellen mellem de to hold blev så stort efter at Nagdlúnguak og K-33 spillede en meget tæt kamp onsdag aften.

Resultater:
NÛK - K-33 27-26 (13-12)
GSS - Nagdlúnguak 38-20 (21-9)

Dagens kampe:
Kl. 18.30 Nagdlúnguak - Byhold
Kl. 20.00 K-33 - GSS

Powered by Labrador CMS