Kulturnat med Binzer i krydsild
Du har mulighed for at stille spørgsmål til Michael Binzer, der også interviewes på scenen i flyhangaren af Sermitsiaqs chefredaktør Poul Krarup for åben mikrofon
Var pilotkonflikten slagsmålet værd? Hvorfor skal det gå ud over Upernavik og Paamiut, at Selvstyret køber billige rejser hos Air Iceland? Er lønningerne generelt for høje i Air Greenland?
Hvis du vil stille disse eller andre spørgsmål til Air Greenlands administrerende direktør Michael Binzer, så har du chancen på Kulturnatten i morgen lørdag den 22. januar. Her er Binzer klar til at være i dialog med de kunder og gæster, der lægger vejen forbi hangaren mellem klokken 20.30 og 21. Men allerede inden da – nemlig fra klokken 19.30 til 20 – er direktøren i krydsild. Her interviewes han på scenen af Sermitsiaqs chefredaktør Poul Krarup for åben mikrofon.
Ud over mødet med Michael Binzer, så kan du på Kulturnatten i Air Greenland også få et godt tilbud på rejser til København, gå på opdagelse i fly og helikoptere, blive klogere på uddannelsesmuligheder, bygge LEGO-fly, deltage i konkurrencen om to returbilletter til Danmark og meget mere. Desuden vil der på Kulturnatten blive lanceret et godt tilbud på rejser mellem Nuuk og København.