denne weekend

Koda-prisuddeling og genopstået musikfestival i Nuuk

Efter næsten et årtis pause genopstår Imernalaaq Festival denne weekend i kulturhuset Katuaq, hvor der også bliver uddelt Koda-priser

Kimia
Kimia er nomineret til ’Årets Pris 2014’ forud for Koda Greenland Awards. Bandet går på scenen lørdag aften i kulturhuset Katuaq. Fra venstre: Angunnguaq Larsen, Kilaasi Møller, Mike Fencker Thomsen, Nino Fencker og Hasju Damgaard

Efter otte års pause afholder Nunatsinni Nipilersortartut (Grønlands Musikerforbund) i samarbejde med kulturhuset Katuaq i Nuuk musikfestivalen Imernalaaq Festival.

Det sker, når Katuaq slår dørene op for koncerter fredag og lørdag aften denne weekend. Her indtager Simik, Katuma og Kimmernaq scenen fredag, mens Naneruaq og Kimia giver den gas lørdag, hvor også de grønlandske Koda-priser for henholdsvis 2013 og 2014 bliver uddelt.

Small Time Giants for udgivelsen ’Stethoscope’, Kimia for udgivelsen ’Kimia’ samt brødrene Frederik K. Elsner og Christian K. Elsner fra Nanook for udgivelsen ’Pissaaneqaqisut’ er de nominerede til 'Årets Pris 2014’ forud for Koda Greenland Awards.

Læs mere om prisuddelingen og se alle de nominerede i: Her er de nominerede ved Koda Greenland Awards

Læs: Koda Greenland Awards uddeler ekstra mange priser

Læs også: Rocklegender på vej til tripelkoncert i Ilulissat

Powered by Labrador CMS