Mødet med sig selv på Indlandsisen

Inequ Holm blev ramt af brystkræft som 26-årig. Nu har hun krydset indlandsisen på langrendsski, en oplevelse der har sat hendes liv i nyt perspektiv

Inequ Holm var i gang med sine tandlægestudier ved Københavns Universitet, da hun fik brystkræft – bare 26 år. En diagnose, der har ændret hendes livsbane.

Inequ Holm har altid haft store drømme. Hun er gået efter at præstere og opnå de bedste
resultater i alt, hvad hun gjorde, både på uddannelse og som aktiv sportsudøver. Hun har blandt andet deltaget i Arctic Circle Race, hvor hun løb 160 kilometer på langrendsski, hun har deltaget i et fjeldløb mellem Nuuk og Kapisillit på 120 km, besteget Kilimanjaro og dyrket Crossfit på konkurrenceplan.

Hun flyttede til København for tre år siden i forbindelse med tandlægestudiet. Alt dette på trods af, at hun mistede sin mor under tragiske omstændigheder i teenageårene, og at hendes far var fraværende og utilregnelig. Hun er på alle måder en person, som kan betragtes som en fighter på trods af livets modstand.

Blev stoppet brat midt i travlheden

I november 2021 blev hun ramt af endnu en livsomvæltende besked: Hun blev diagnosticeret med brystkræft.

- Den dag jeg kom ud af Rigshospitalet efter jeg fik at vide, at jeg havde brystkræft, var jeg 26. Der følte jeg bare, at jeg var den eneste i verden. Jeg havde slet ikke regnet med det. Jeg var i gang med alt muligt. Jeg havde enormt travlt. Det var en kæmpe forskrækkelse. Og samtidig var jeg ikke forberedt på det fra sundhedsvæsenets side, siger Inequ.

Læs hele Inequs historie om at blive kræftsyg i så ung en alder, om kampen, om at krydse indlandsisen for at skabe fokus mod brystkræft og hvad den rejse har gjort ved hende som person i den nye udgave af Arnanut.

Powered by Labrador CMS