forskning

Danmark sætter Arktis på landkortet

Regeringen vil gøre Danmark førende inden for polarforskning. Men der følger ingen penge med

Især afsmeltningen af is udgør en støt stigende udfordring i Arktis
Danske forskere skal gøre verden klogere på problemstillingerne i de arktiske egne, hvor især afsmeltningen af is udgør en støt stigende udfordring.

Derfor lancerer regeringen en ny strategi for dansk forskning i Arktis, som ifølge uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) skal gøre Danmark til 'en af verdens førende arktiske forskningsnationer'.

Læs: Ny arktisk forskningsstrategi på vej

Forskningshub
Blandt de muligheder, den nye strategi skal afsøge, er etablering af en såkaldt forskningshub i Grønland, der skal tiltrække forskere fra hele verden.

- En sådan forskningshub, håber jeg, kan bidrage til at styrke det akademiske miljø i Grønland og i det hele taget have en positiv afsmittende effekt på både den danske forskning og det grønlandske samfund, siger Ulla Tørnæs.

Ingen nye penge
Trods ministerens høje ambitionsniveau fremgår det af strategien, at regeringen ikke er indstillet på at tilføre nye penge til arktisk forskning.

Og det kan blive en udfordring, erkender hun:

- Det er klart, at en forskningshub selvfølgelig ikke kan etableres uden, at der afsættes økonomi til det, og spørgsmålet bliver, hvor pengene skal findes. Men det må vi tage, når vi har afklaret, om potentialet er der.

Læs: Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland

Redegørelse
Ideen om en forskningshub blev for alvor født af ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der foreslog det som led i den rapport om Danmarks udenrigspolitik, som han på foranledning af regeringen afleverede 1. maj.

Og ifølge ham behøver det faktisk ikke at være så dyrt at få udviklet et internationalt forskningsmiljø i Grønland.

- Det handler ikke så meget om penge, men snarere om, at man får bundet nogle af de eksisterende tråde bedre sammen, siger Peter Taksøe-Jensen og fortsætter:

Kina og Indien
- Lige nu er der forskere rundt om i verden, der har en interesse i at komme til Arktis og som har midler med fra hjemlandet. Men de har ikke noget sted at gå hen.

- Hvem er det?

- Det kunne for eksempel være Kina eller Indien, som vi ikke skal være så forskrækkede af - heller ikke i Arktis. Hvis de kommer med interessante forskningsprojekter og bidrager, så skal vi da også åbne dørene for dem, siger Peter Taksøe-Jensen.

Læs: Forsker støtter Aleqas kritik af Taksøe-rapport

Også på De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) ser vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen gode muligheder for at tiltrække midler fra asiatiske lande med interesse i Arktis.

Flere lande
Han nævner også Japan og Singapore som nationer med penge, der kunne tænkes at investere i forskning i Grønland.

Men om der ligefrem er basis for at lave en forskningshub, er han dog i tvivl om. Han henviser til erfaringer fra Norge, hvor forskermiljøerne i Nordnorge og på Svalbard har vist sig meget dyre at holde hånden under.

- Idéen er god, men i Norge har der jo været nogle oliemilliarder til forskel, siger Flemming Getreuer Christiansen.

EU
På DTUs arktiske center, Polar DTU, peger leder Niels Andersen også på en pengetank, der ligger tættere på end de asiatiske.

- En erklæret national strategi giver troværdighed, og det vil gøre det lettere at tiltrække finansiering fra EU, der jo har et meget stærkt fokus på Arktis, siger han.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS