rigsfællesskabet
Flere og flere udsatte grønlændere klarer sig dårligt i Danmark
De seneste års modstand mod det danske sprog i Grønland har været med til at skabe en større kløft mellem en gruppe af grønlændere og det danske samfund, mener direktør i Det Grønlandske Hus i Odense
Grønlændere i Danmark er hårdt ramte, når det kommer til offentlige ydelser og tilknytning til arbejdsmarkedet - særlig hårdt på Fyn sammenlignet med resten af Danmark - og udfordringerne er voksende.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Direktør Kirsten Mærsk fra Det Grønlandske Hus i Odense har oplevet, hvordan der de seneste fem år er sket en øget tilflytning af grønlændere til Danmark. Og hvordan flere og flere af dem klarer sig dårligt.
- Der er selvfølgelig en stor gruppe, der klarer sig godt. Men der er også en gruppe, der klarer sig rasende dårligt og står uden for samfund og arbejdsmarked. Og den gruppe er blevet større, siger hun til avisen.
Kirsten Mærsk peger blandt andet på, at de seneste års modstand mod det danske sprog i Grønland har skabt en større kløft mellem en gruppe af grønlændere og det danske samfund:
- Vi oplever i stigende grad, at der kommer grønlandske tilflyttere, som slet ikke taler dansk eller kun kan nogle ganske få sætninger. De manglende danskkundskaber gør det svært for grønlandske tilflyttere at få styr på helt basale ting som bolig og sygesikring. Og det fastholder for mange i en udsat position, siger Kirsten Mærsk til Fyens Stiftstidende.
Grønlændere er på papiret danske
Samme oplevelse har Susanne Hansen, der har arbejdet som socialkonsulent i Det Grønlandske Hus i de seneste 11 år. Før i tiden kunne hun og hendes kolleger sagtens klare henvendelserne på dansk. Men for to år siden var de nødt til at ansætte en tolk for at imødegå udviklingen, skriver Fyens Stiftstidende.
I modsætning til andre, der flytter til Danmark, bliver grønlændere ikke automatisk tilbudt hjælp til bolig, indføring i det danske samfund og sprogundervisning, fordi de på papiret er danske.