UNESCO

Østgrønlandsk identitet skal anerkendes

Det giver status at komme på UNESCOS verdensarvsliste. Fangerkulturen fortjener en plads, mener blandt andre Asii Chemnitz Narup (IA).

Fangerkulturen i Østgrønland har noget særligt, der bør bevares, mener politikere i Kommuneqarfik Sermersooq.

Den østgrønlandske fangerkultur er god nok til at komme på listen over verdensarv. Det mener tre politikere fra Kommuneqarfik Sermersooq; Asii Chemnitz Narup (IA), Justus Hansen (D) og Vittus Mikaelsen (S).

De har derfor foreslået kommunalbestyrelsen at få undersøgt, hvor gode mulighederne er for at få optaget Tasiilaq og omegns unikke fangermiljø og kultur på UNESCOs verdensarvsliste.

- Tasiilaq besidder en helt unik og særegen kulturel ramme og praksis for fangst, som har bevaringsværdi for verden og for eftertiden, anfører politikerne, der mener, at fangerkulturen i Østgrønland har større potentiale for at blive hædret end andre fangerkulturer.

- Selv om Grønland og Arktis også rummer andre unikke kulturelle miljøer med fangst i centrum, så rummer den østgrønlandske fangerkultur omkring Tasiilaq noget særligt, som er værd at få vurderet som verdensarv, understreger de tre politikere i deres forslag, som blev godkendt på seneste kommunalbestyrelsesmøde i Kommuneqarfik Sermersooq.

For at blive anerkendt som verdensarv på UNESCOs liste skal ansøgeren leve op til mindst et af de ti kriterier, UNESCO har opstillet. Det kan fx være et unikt samspil mellem mennesker og natur blandt andet havet, der er blevet sårbart på grund af en udvikling, der ikke kan standses.

Fangerkulturen i hele Grønland har længe været presset af både klimaforandringer og af omstillingen til mere moderne livsformer.

- Fangerkulturen i og omkring Tasiilaq er stadig levende, men står også over for udfordringer, der kan påvirke udviklingen i årene fremover, fremfører Asii Chemnitz Narup (IA), Justus Hansen (D) og Vittus Mikaelsen (S).

Endnu en UNESCO-ansøgning på vej

At blive nomineret som verdensarvsområde indebærer dog ikke i sig selv nogen form for beskyttelse, men er en ekstra anerkendelse og status.

Tidligere i år modtog UNESCO en ansøgning om at optage landbrugskulturen i Kujataa i Sydgrønland på listen over verdensarv. Ansøgning har været ti år undervejs, og der forventes en afgørelse, når Unesco udpeger nye områder i 2017. Også Qeqqata Kommunia går med drømme om at komme på det eftertragtede liste. Her ønsker man at få anerkendt et område, der går fra indlandsisen via de store rensdyrjagtområder i indlandet til fjordene og øerne med de mange forhistoriske bopladser. Et område, der rummer kulturminder fra inuits historie i Vestgrønland gennem 4.500 år.

Med Ilulissat Isfjord blev Grønland i 2004 for første gang optaget på verdensarvslisten.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq forventer, at der går 3-4 måneder med at afklare, om den langvarige ansøgningsproces er værd at sætte i gang.

Sydgrønland på Unescos Verdensarvliste

Powered by Labrador CMS