iværksætteri

Idémand vil bygge mini-zoo i Nuuk

Vinder 5.000 kroner for en idé om etablering af en zoologisk have i Nuuk

Angutimmarik Hansen modtager checken af Sara Heilmann fra Greenland Business

Angutimmarik Hansen, der vil etablere en mini zoologisk have i Nuuk med arktiske dyr, vandt søndag 5.000 kroner for bedste projekt i iværksætterprojektet ‘Startup Greenland’.

Angutimmarik Hansen modtog prisen for bedste projekt efter en workshop i weekenden, hvor seks projekter omhandlede en sejlende restaurant, et nyt kvindemagasin på nettet, et international datingsite for kræftramte, et varmeaggregat, der løsner is og sne på biler, en skater-park samt det vindende projekt ‘Mini-zoo’ dystede om førstepladsen.

- Jeg er meget stolt over at modtage prisen. Nu vil jeg forfølge ideen med at realisere min idé efter den plan, jeg har udviklet under ‘Startup’, siger Angutimmarik Hansen, der er manden bag zoo-projektet.

Læs: Iværksætterprojekt klar til at afsløre vinder

Læs: Sæbefirma kørte af med sejren for iværksættere i Narsaq

Det er andet år, Greeenland Business afvikler 'Startup', som i alle byer i Grønland opfordrer og inspirerer til nytænkning og forsøger at skabe nye virksomheder og arbejdspladser.

- Projektet med en mini-zoo ligger fint i forlængelse af, hvad Greenland Business ønsker at udvikle, nemlig nye erhverv, der tænker innovativt og socialt, og omfatter undervisning og turisme, siger Hans Peter Poulsen, der har ledet weekendens workshop sammen med Sara Heilmann fra Greenland Business.

Powered by Labrador CMS