valg

Siumut-kandidat: Vi er ved at kvæles i arbejdsløshed

- Vort land er ved at kvæles i arbejdsløshed, og det er nu yderst nødvendigt, at vi ser på arbejdsmarkedet på ny og reformerer den, mener Siumut-kandidat til Inatsisartut-valget Margrethe Thårup Andersen

Kandidat til Inatsisartut-valget for Siumut Margrethe Thårup Andersen

Siumut-kandidat til Inatsisartut-valget Margrethe Thårup Andersen mener, at hvis vi på nuværende tidspunkt ikke sikrer, at arbejdsstyrken ikke svækkes mere, så vil fremtiden byde på en arbejdsstyrke, der har mistet sin motivation til at arbejde.

- I valgkampen diskuteres kun det, der flyder lige nu, og man ser kun toppen af isbjerget. Man må forsøge at se helhedsbilledet og derefter diskutere og gå i dybden med problemstillingerne, skriver Margrethe Thårup Andersen, og hun fortsætter:

- Det er utroligt vigtigt, at vi ser på vores problemer i samfundet i fællesskab. Det nytter ikke noget at arbejdsgiverne råber op om problemer fra sidelinjen og ditto arbejdstagerne fra deres eget hjørne. Her må vi finde et fælles platform og tage det op i fællesskab.

Arbejdsløshedskurven skal knækkes
- Det er på tide, at vi sikrer, at alle parter på arbejdsmarkedet samles og diskuterer alle aspekter i problemet og kommer med fælles anbefalinger til fælles løsninger.

Derfor foreslår Margrethe Thårup Andersen, at der arrangeres et arbejdsmarkedsseminar.

- Til seminaret skal arbejdstagere og arbejdsgivere, politikere og organisationer deltage. Til seminaret skal der diskuteres problemstillinger til bunds, og hvordan man kommer videre og bearbejder problemet i fællesskab. Til slut skal det ende med løsningsforslag, som skal være gældende kortsigtet, men også langsigtet, fremhæver Margrethe Thårup Andersen.

Powered by Labrador CMS