valg

Partii Inuit: Handlen med andre lande bør styrkes

Danmark vil forblive et vigtigt land for Grønland, selv efter Grønland bliver et selvstændigt land, men vi bør åbne mere op for de andre lande, lyder det fra Partii Inuits Georg Olsen

Kandidat til Inatsisartut-valget for Partii Inuit Georg Olsen

Udenrigsanliggender bør skilles fra formand for Naalakkersuisuts ansvarsområder og derefter bør der oprettes et sammensat handels- og udenrigsdepartement.

Sådan lyder det fra kandidat til Inatsisartut-valget for Partii Inuit Georg Olsen.

Han mener, at de tidligere formænd for Naalakkersuisut har tilsidesat udenrigsanliggender, selv om det er et vigtigt område.

- Grønland kan styrke handlen med andre lande ved at oprette et handels- og udenrigsdepartement. Grønland handler stort set kun med Danmark nu, og det bør ændres, mener Georg Olsen.

Vil ikke holde Danmark ude
- Partii Inuit bliver altid beskyldt for, at vi vil holde Danmark ude. Det vil vi ikke. Danmark er et vigtigt land for os. Vi skal arbejde tæt sammen med Danmark, selv om vi i fremtiden bliver en selvstændig nation. Det, vi efterlyser, er, at Grønland bør åbne mere op for den store verden, siger Georg Olsen til Sermitsiaq.AG.

Partii Inuit-politikeren foreslår, at samarbejdet med Island styrkes.

- Handlen med de andre bør blivere mere fleksibelt, inden vi sakker bagud. Vi bør forhandle med Danmark, så vi kan åbne mere for de andre lande, så handlen med de andre bliver bedre. For som det ser ud nu, er handelssystemet for gammeldags, lyder det fra Georg Olsen.

Powered by Labrador CMS