Aasiaat

Trawleren ’Tuugaalik’ i uheld under losning i Aasiaat

Ammoniak sivede inde i trawleren tirsdag. Et besætningsmedlem måtte køres på Aasiaat Sygehus, fordi ammoniakken sprøjtede

En af Royal Greenlands trawlere, Tuugaalik, der fisker efter hellefisk og amasetter, var tirsdag udsat for et uheld under losning i Aasiaats havn, da der sivede ammoniak ud inde i trawlerens maskinrum. Det hele skete om bord på skibet og heldigvis sivede ammoniakken ikke ud af skibet.

Et besætningsmedlem måtte køres til Aasiaats sygehus, fordi ammoniakken sprøjtede.

Aasiaats to havne blev afspærret i næsten to timer.

Arne Sandgreen Reimer fra Aasiaat Politi siger, at der ikke skete noget alvorligt, og at besætningsmedlemmet, der blev kørt til sygehuset, har det godt.

- Jeg kan ikke sige noget nærmere om det, da Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynet arbejder på sagen, forklarer Arne Sandgreen.

Et teknisk uheld
På grund af blæst blev området ved Royal Arctic Havneservice også afspærret.

Afspærringen skete, fordi det kan være farligt at indånde ammoniak, og i værste fald kan man dø af det.

- Hele havnen, Pilersuisoq-butikken og lagerbygningen blev afspærrett på grund af beredskab, fortæller Arne Sandgreen Reimer.

Ammoniakken sivede ud, da førstemesteren på trawleren skulle ordne trawlerens fryser. Det er et teknisk uheld.

Havnen blev åbnet igen ved 12-tiden efter politiet, brandvæsenet og besætningen om bord på trawleren havde gjort deres arbejde færdigt.

Powered by Labrador CMS