To foreninger fusionerer

De to foreninger, der går sammen, er Foreningen for Jagt- & fiskeribetjente og deres assistenter og Foreningen for Fiskerilicensobservatører

Jagbetjente og fiskerilicensobservatører er nu med i samme forening. Foto: Leiff Josefsen

Den 11. januar blev to foreninger nedlagt og en ny forening blev dannet, oplyser AK's formand Erik Hammeken i en pressemeddelelse.

Dagen startede med generalforsamling i to foreninger. Vigtigste dagsordenspunkt for begge foreninger var opløsning af foreningerne. De nævnte foreninger var: Piniarnermik Aalisarnillu Nakkutilliissut Ikiortaasalu Peqatigiiffiat. (Foreningen for Jagt- & fiskeribetjente og deres assistenter) og Aalisagartassissutinik Alapernaarsuisut peqatigiiffiat. (Foreningen for Fiskerilicensobservatører).

Opløsning af foreningerne blev godkendt af samtlige medlemmer i begge foreninger i løbet af formiddagen.

Samme dag kl. 13.00 mødte samtlige medlemmer i de opløste foreninger op til en stiftende generalforsamling i Hotel Hans Egede, for at stifte en ny forening, oplyser Erik Hammeken.

På denne generalforsamling blev en ny foreningen stiftet under navnet: Aalisakkanik Piniakkanillu Nakkutillinermik Suliaqartut Peqatigiiffiat.(Foreningen for ansatte beskæftiget med Fiskeri- & jagtkontrol).

Efter godkendelse af den ny forenings vedtægter, som i forvejen var udarbejdet af Atorfillit Kattuffiat, var der valg til foreningens bestyrelse.

Følgende blev valgt: Formand blev Jakob Møller. Næstformand: Hans Mølgaard. Bestyrelsesmedlemmer: Lars Peter Møller, Magnus Petersen, Frederik Olsen

Powered by Labrador CMS