Narsaq

Politiet: Var det nødblus eller fyrværkeri?

Et rødt lys er blevet set ved Narsaq sent tirsdag aften og blev anmeldt til politiet, da det lignede et nødblus. Politiet efterlyser personer, der har kendskab til sagen

Et rødt lys er blevet set ved Narsaq sent tirsdag aften og blev anmeldt til politiet, da det lignede et nødblus. Politiet efterlyser personer, der har kendskab til sagen

Rødt lys blev set tirsdag aften ved Narsaq.

Det blev anmeldt til politiet, da lyset lignede et nødblus.

Indtil videre har en lokal eftersøgning til søs i fjorden ikke givet resultat og politiet har heller ikke modtaget anmeldelser om savnede personer i lokalområdet.

- Derfor vil vi gerne høre fra dig, såfremt du også har set det røde lys eller har kendskab til, hvem der kan have foranlediget det. Og selvfølgelig også, hvis du savner en, som skulle have været hjemme fra sejlads i går og endnu ikke er kommet hjem, skriver politiet på deres Facebook-side.

Borgerne kan ringe til det lokale politi i Narsaq på telefon 70 11 24 – uden for lokalstationens normale åbningstid viderestilles opkaldet til politiets vagtcentral i Nuuk, som sørger for, at oplysningerne videregives lokalt.

Powered by Labrador CMS