finanslov 2015

IA'er: Naalakkersuisut vil hellere have lufthavn end boliger

Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq kritiserer prioriteringen af anlægsopgaver i 2015

Allan Pertti Frandsen fra Inuit Ataqatigiit foretrækker nye boliger fremfor en ny lufthavn
Offentliggjort

Der bliver ifølge forslaget til finanslov for 2015 ikke bygget mange nye boliger næste år, mens der bliver afsat 371 millioner kroner til anlæggelse af en ny lufthavn i Qaqortoq.

Medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq for Inuit Ataqatigiit Allan Pertti Frandsen mener, at det er en forkert prioriteringen, når der er stor boligmangel.

Læs: Der skal bygges færre boliger

Der er ifølge A/S Boligselskabet Ini 3.759 på ventelisten til en bolig i hele Grønland. Medlem af Naalakkersuisut for indenrigsanliggender og finanser Vittus Qujaukitsoq fra Siumut meddelte under præsentationen af forslaget til finanslov for 2015, at der bliver bevilget færre penge til boligområdet, og at de fleste penge skal bruges til renovering.

Norske erfaringer
- Den manglende satsning på boligområdet viser, at Naalakkersuisut ikke har forstået en af vores allervigtigste samfundsopgaver: Boliger til alle, siger Allan Pertti Frandsen.

Han peger på bosætningsmønsteret, hvor der er stor søgning til større byer og tager norske erfaringer som eksempel.

- Lad os undgå at spilde de ressourcer, som blandt andet nordmændene har så bitre erfaringer med i deres yderområder, hvor der står mange tomme boliger. Byg i stedet boliger, der hvor ventelisterne er længst, og hvor folk åbenlyst har lyst til at bo, siger Allan Pertti Frandsen.

Der 1.341 personer på ventelisten til bolig i Nuuk og 480 i Sisimiut.

Du kan læse mere om finanslovsforslagets afsnit om boliger i AG nummer 35, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS