medier og politik

Folketingspolitikere misinformeres

I materialet til Folketingets Grønlandsudvalg til årets store grønlandsudflugt informeres om pressen i Grønland, men mediehuset Sermitsiaq.AG eksisterer ikke

Aviser, SermitsiaqAG, Nuuk Ugeavis, Tamanut
Pressen i Grønland betår af KNR og danske aviser og ugeblade. Det fremgår af det informationsmateriale folketingspolitikerne får, når de rejser til Grønland. Hverken Nuuk TV, Arctic TV eller Mediehuset nævnes i materialet til politikerne, som mandag kommer til Grønland. Sermitsiaq.AG

De danske folketingspolitikere, der på mandag besøger Grønland på en såkaldt studierejse, får et fordrejet billede af pressens forhold i Grønland. I følge informationsmaterialet til politikerne består pressen af KNR, danske aviser og ugeblade.

Selv om politikerne bor i et demokrati og sikkert mener, der skal være demokratiske forhold i Grønland, er det kritisabelt, at de skal informeres om den grønlandske presse på en direkte misvisende måde.

Informationen viser manglende respekt for det meget store arbejde en uafhængig og kritisk presse forsøger at lave. Ingen af landets uafhængige medier nævnes. Hverken Nuuk TV, der laver daglige nyheder, eller nogle af de andre lokale tv- og radiostationer, som politikerne sikkert kommer i berøring med under deres besøg i landet, som for eksempel Arctic TV i Ilulissat eller det populære kvindemagasin Anu-Una.

Landets største mediehus Sermitsiaq.AG eksisterer heller ikke på politikernes lystavle - når man ser deres informationsmateriale.

– Vi har det største nyhedssite i landet - målt på besøg. Vi laver fosøg med et engelsk sproget nyhedssite Arctic Journal. Vi udgiver betalingsaviserne AG og Sermitsiaq. Vi producerer gratisaviserne: Nuuk Ugeavis, Tamanut Kujataani og Tamanut Avannaani, vi producerer kvindemagasinet Arnanut. Alle udgivelser er på grønlandsk og dansk. Desuden producerer vi i Air Greenlands inflightmagasin Suluk på tre sprog og Oil&Minerals på engelsk, oplyser mediehusets direktør Poul Krarup.

Om nyheder og aviser står der i informationsmaterialet til folketingspoltiikerne: "KNR har nyhedsudsendelser på grønlandsk og dansk i radioen, samt en nyhedsudsendlse i TV med danske undertekster. Derudover sendes der med timeforskydning nyheder fra DR1. Danske aviser kan købes i de større byer. Ugeblade kan købes visse steder - navnlig i større byer".

Det kan vist kaldes misinformation.

Du kan se hele programmet for Grønlandsudvalgets rejse i vedhæftede.

Powered by Labrador CMS