Greenland Express Air

Greenland Express Air på vingerne – med ny tidstabel

Men selskabet skal ikke forvente en særbehandling i lufthavnene i Grønland, selv om Gert Brask forsøger at starte et flyselskab, som flyver billigere mellem Grønland og Danmark

Gert Brask, pilotsæde
Lørdag kastede han håndklædet i ringet, men tirsdag er Gert Brask og Greenland Express Air i luften igen.

”Vi flyver igen tirsdag efter en ny tidstabel”. Sådan lyder det mandag fra Greenland Express Air, som går på vingerne i morgen tirsdag. Men selskabet skal ikke forvente politisk opbakning, hvis det stadig har ubetalte regninger.

Lørdag var meldingen klar fra Greenland Express Airs administrerende direktør Gert Brask: ”Jeg giver op”.

Sådan skrev han på Facebook samtidig med, at profilbilledet blev ændret til en korsfæstet Jesus. Det skulle tilsyneladende illustrere, at han var blevet ofret i et større spil. Det medførte en række opfordringer fra Facebook-vennerne om, at arbejdet med Greenland Express Air ikke måtte opgives.

Om det var denne opbakning, der gjorde forskellen, skal være usagt, men Gert Brask synes alligevel ikke at have kastet håndklædet i ringen. For mandag ved frokosttid offentliggjorde selskabet via sin Facebook-side, at det går på vingerne igen i morgen. Det med ændrede afgangs- og ankomsttidspunkter, som ser sådan ud :

Afrejse Aalborg-København kl. 10.00, ankomst København kl. 10.45

Afrejse København-Keflavik kl. 11.20, ankomst Keflavik kl. 12.25

Afrejse Keflavik-Narsarsuaq kl. 13.00, ankomst Narsarsuaq kl. 13.05

Afrejse Narsarsuaq-Keflavik kl. 13.40, ankomst Keflavik kl. 17.30

Afrejse Keflavik-København kl. 18.20, ankomst

København kl. 23.20 Afrejse

København-Aalborg kl. 00.05 (+1), ankomst Aalborg kl. 00.50

Hvordan fremtidige afgange vil blive afviklet, fremgår ikke opdateringen fra det pressede selskab.

Usikkerhed om gæld til grønlandske myndigheder
Et andet spørgsmål, som har trængt sig på de seneste dage, har været, om Greenland Express Air vil kunne få såkaldt handling i de grønlandske lufthavne. Det vil for eksempel sige, om dets eneste fly får fyldt brændstof på, og om passagererne og deres bagage kan komme med retur mod Island og Danmark.

Greenland Express har betalt flere kreditorer via pengeoverførsler direkte fra billetselskabet World Ticket, og i flere tilfælde først i sidste øjeblik. Dette er efter al sandynlighed også sket overfor de grønlandske lufthavne, som Greenland Express benytter.

Skulle der være problemer af denne type under morgendagens afgang, skal Greenland Express Air dog ikke forvente hjælp fra politisk hånd.

Den ansvarlige minister for infrastruktur Steen Lynge (A) fastholder tirsdag i en skriftlig udtalelse til Sermitsiaq.AG, at der ikke ydes særbehandling til nogle flyselskaber:

– Jeg har tillid til at embedsværket og Mittarfeqarfiik i denne sag handler indenfor lovgivningen og de rammer, der gælder på området uden skelen til, hvem man har lavet aftaler med. Det vil sige, alle skal behandles lige ude fra de samme regler, siger Steen Lynge.

Svaret på om problemerne med selve flyvningerne mellem Danmark, Island og Grønland og betalingerne for brug af lufthavnene foreløbigt er overvundet, kender vi altså tirsdag omkring kl. 13.

Powered by Labrador CMS