Dødstrusler mod kamik-designer

Designeren Peter Jensen er blevet udsat for dødstrusler, fra folk der er fortørnede over hans kamik-inspirerede støvler. Designeren selv er chokeret over folks reaktioner på hans kollektion.

Designeren Peter Jensens nyeste kollektion har gjort nogle folk meget fortørnede. Foto: Marcio Madeira

Designeren Peter Jensen er blevet udsat for dødstrusler, fra folk der er fortørnede over hans design, der er inspireret af den grønlandske nationaldragt. Designeren selv er chokeret over folks reaktioner på hans kollektion.

- Vi er chokeret og oprørte over, at vores kærlige hyldest til bl.a. de grønlandske kamikker kan blive fortolket som en udnyttelse, siger Peter Jensen til modebladet Vogue.

Det var under en tur til Grønland i november, at Peter Jensen blev inspireret til, at lave sin nyeste tøjkollektion. Ifølge Vogue, fortæller designeren desuden, at han er blevet truet på livet.

- Kollektionen er lavet af ren kærlighed og er ment som en hyldest, efter den tur jeg havde i november. At jeg nu får dødstrusler er virkelig at tage det ud af proportioner, siger Peter Jensen til Vogue.

Powered by Labrador CMS