Maniitsoq

Formodet drukneulykke i Maniitsoq

En 25-årig mand formodes at være druknet lørdag øst for Maniitsoq-øen

Alt tyder på, at en 25-årig mand er druknet lørdag ved Maniitsoq.

Sådan lyder meldingen fra politiet i Maniitsoq.

- Vi ved intet med sikkerhed, men vi formoder, at en 25-årig mand er druknet, eftersom vi har fundet hans jolle uden ham, da den sejlede i ring i farvandet øst for Maniitsoq-øen, fortæller Jan Geisler, faglig koordinator hos politiet i Maniitsoq, til Sermitsiaq.AG.

Politiet fik anmeldelsen lørdag klokken 18.47, hvorefter politikutteren straks sejlede af sted. Jollen blev fundet, men altså uden den 25-årige mand, hvorefter eftersøgningen blev indstillet samme aften klokken 23.

- Hvorfor sejlede den 25-årige alene i området?

- Fordi han var ved at forberede sig til ørredfangst. Vi formoder, at han er druknet, da han er faldet ud af jollen af ukendt årsag, fortæller Jan Geisler og oplyser, at der ingen redningsudstyr var i jollen, og at den er omkring 13 fod.

Også privatpersoner har deltaget i eftersøgningen i området, hvor der kan være stærk strøm, når vandet skifter mellem ebbe og flod - og omvendt.

Søndag eftermiddag druknede tre personer ved Uummannaq, da en 14-fods-jolle med seks personer forulykkede - formentlig på grund af et sammenstød med en isskosse. Tre personer blev reddet.

Læs: Stort behov for at bearbejde sorg i Uummannaq

Læs: Politi: Fiskere var til stor hjælp ved drukneulykken

Læs: Drukneulykke: Tre ældre mistede livet - en pige blev genoplivet

Læs: Tre personer druknet nær Uummannaq - tre reddet

Powered by Labrador CMS