Greenland Express

Greenland Express Air erhverver sit første fly

Det virtuelle flyselskab Greenland Express Air har indgået en treårig aftale med hollandske Denim Air ACMI om leasing af et Fokker 100-fly

Det virtuelle flyselskab Greenland Express Air har indgået en treårig aftale med hollandske Denim Air ACMI om leasing af et Fokker 100-fly med plads til 100 passagerer. Flyet indsættes i drift den 2. juni 2014 på Greenland Express Airs ruter mellem Danmark, Grønland og Island.

Det oplyser Greenland Express Air i en pressemeddelelse.

Flyet er leaset på en såkaldt 'wet lease'-aftale, hvor Denim Air ACMI er ansvarlig for den operationelle drift, herunder bemanding af cockpit og kabine, som dog overtages løbende. Levering af det klargjorte fly i Greenland Express Airs bemaling finder sted i slutningen af maj.

Læs også: Greenland Express går i luften til juni

Læs: Gert Brask: Jeg garanterer, at vi flyver til marts 2014

Læs: Greenland Express var varm luft

Ni ruter mellem Danmark, Grønland og Island
Greenland Express Air åbner for billetsalget den 30 april og vil tilbyde flyrejser på ni ruter mellem Danmark, Grønland og Island. Der tilbydes fem forskellige billettyper fra 'Economy Restricted' til 'Business Class Full Flexi', og priserne for eksempelvis en returbillet mellem København og Kangerlussuaq eller Narsarsuaq starter på 3.750 kroner inkl. alle skatter og afgifter.

Administrerende direktør i Greenland Express Air, Gert Brask, skriver i pressemeddelelsen:

- Flyet er med sine 100 sæder et både komfortabelt og et driftsikkert fly med en god økonomi. Dermed er vi i stand til at udbyde billetpriser, der ligger langt under markedsprisen i dag og samtidig tilbyde vores passagerer en høj servicestandard, der inkluderer madservering, god benplads om bord og vores eget inflight magasin.

Læs: Mere mystik om Greenland Express

Læs: Brask: Ingen kommentarer til løgnagtige medier

Administrerende direktør i Denim Air, Ronald Janssen, supplerer:

- Greenland Express Air har en solid forretningside, som fra starten tiltalte os, så vi er glade for at være samarbejdspartner med flyselskabet på de nye ruter mellem destinationer i Danmark, Grønland og Island. Vi leverer et moderne passagerfly til Greenland Express Air bemandet med dygtigt personale i både cockpit og kabine. Samtidig med at flyet er et af verdens mest driftsikre passagerfly i sin klasse, har Denim Air ACMI et ekstra fly af samme type i reserve, således at vi konstant kan tilbyde rejsende med Greenland Express Air den bedst mulige garanti for stabil og punktlig drift.

Læs alle artikler om Greenland Express her

Powered by Labrador CMS