donation

Kunst for over 200.000 kr. under hammeren

Alle indtægterne fra de 39 kunstværker, som Lemmerz og Kvium har doneret, går til Børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat

kunstnerne Christian Lemmerz (tv.) og Michael Kvium
Jørgen Chemnitzkunstnerne Christian Lemmerz (tv.) og Michael Kvium Jørgen Chemnitz Jørgen Chemnitzkunstnerne Christian Lemmerz (tv.) og Michael Kvium Jørgen Chemnitz Jørgen Chemnitzkunstnerne Christian Lemmerz (tv.) og Michael Kvium Jørgen Chemnitz

Alle indtægterne fra de 39 kunstværker, som Lemmerz og Kvium har doneret, går til Børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat. Kunstværkerne blev solgt stort ved en fernisering på Hotel Arctic i Ilulissat.

Værkerne kostede fra 9.500 til 125.000 kroner. Hele salget går ubeskåret til Børnehjemmet Sarliaq. Det sker efter ønske fra Hotel Arctic, som i samarbejde med Air Greenland står bag udstillingen. Hotellet ønsker med donationen at understreget sine forpligtelser over for lokalsamfundet.

De to internationalt anerkendte billedkunstnere Christian Lemmerz fra Tyskland og Michael Kvium fra Danmark udstiller for første gang i Grønland. De 39 originale værker på papir, blandt andet akvarel, tusch og blod, er en helt særlig udstilling af international format.

For begge kunstnere er den grønlandske udstilling en drøm, der går i opfyldelse.

- Det har længe været en stor drøm at komme til Grønland, siger Christian Lemmerz.

- Min kone er fra Island, og hver gang vi er dér, har jeg sagt til hende, at vi også skal til Grønland, tilføjer Michael Kvium.

- Og det handler for os om at vise storsind, ligesom Grønland er storsindet, forklarer Michael Kvium om den usædvanligt store donation.

Udstillingen, som altså solgte værker for over 200.000 kroner den første dag, hænger på Hotel Arctic til udgangen af august.

Powered by Labrador CMS