arbejdskraft
Lavtlønnede østeuropæere har indtaget Danmark
Arbejdsgiverne spekulerer i at spare lønkroner, siger LO-formand. De ansætter østeuropæere fra lukkede fora
Alt tyder på, at arbejdsgiverne i Danmark spekulerer i at spare 20 procent i løn ved at ansætte østeuropæere. De rekrutterer nemlig fra lukkede fora, hvor danskerne ikke har en chance for at søge jobbene.
Det siger LO's formand, Harald Børsting, i en kommentar til FAO's undersøgelse af danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark.
- 78 procent af virksomhederne siger, at de rekrutterer arbejdskraft fra lukkede netværk. Det foregår lukket, og de stillinger bliver aldrig slået op, så danskere har mulighed for at søge dem. De kommer aldrig til offentlighedens kendskab, siger Harald Børsting.
LO-formanden mener, at danskerne generelt hverken er dumme eller dovne.
- I de eksempler, der har været fremme, viser det sig, at så snart jobbene bliver slået op, myldrer det til med danske ansøgere, siger Harald Børsting.
Læs "Traditionelt arbejde er ikke længere for grønlændere"
Børsting slår fast, at det jo er fint nok at sige fra politisk hold, at østeuropæere er velkommen, når det bare sker på danske løn- og arbejdsvilkår. Der har i adskillige år kun været fagbevægelsen til at tjekke det.
Først efter Thorning-regeringen satte sig på taburetterne, er der kommet mere politisk fokus på problemet med skrappere regler og kontrol.
- I alle de år, jeg har været med i fagbevægelsen, er der ingen sag, der har fået så mange ressourcer, så megen opmærksomhed som østeuropæisk arbejdskraft.
- Vi knokler som bæster med det hver eneste dag, der er fuld drøn på. Vi har til stadighed 400 til 600 sager kørende om underbetaling af østeuropæisk arbejdskraft. Mange af dem er i bygge- og anlægssektoren, siger Harald Børsting og fortsætter:
- Det er fuldstændig umuligt for os at nå ud til hver eneste lille enmands- eller tomandsvirksomhed, selv om vi prøver på det.
LO-formanden giver arbejdsgiverne en opsang:
- De må også vise samfundssind og hjælpe til med det her problem. Hver eneste gang en dansker på offentlig forsørgelse kan komme i arbejde, sparer samfundet en kvart million kroner, siger Harald Børsting.