Annonce
Koalitionsdannelsen er forsinket
Det var ellers planen, at koalitionsaftalen skulle underskrives fredag. Men Siumut, Atassut og Partii Inuit har brug for mere tid
Der var brede smil, da Siumut, Atassut og Partii Inuit tirsdag eftermiddag meddelte, at partierne nu gik i gang med at forhandle en koalitionsaftale, og at de vil skrive under fredag.
Annonce
Men det kommer til at tage længere tid end beregnet, erfarer Sermitsiaq.AG. Meget tyder på, at koalitionsaftalen - og dermed hvilke personer, der bliver medlemmer af Naalakkersuisut - ikke kan nå at blive præsenteret i morgen fredag.
Siumuts hovedkontor svarer Sermitsiaq.AG, at Siumut snart udsender en pressemeddelelse. Og at Siumut ikke vil udtale sig mere på nuværende tidspunkt.
Heller ikke formand for Partii Inuit Nikku Olsen eller Atassut-formand Gerhardt Petersen ønsker at kommentere rygterne om, at koalitionsdannelsen er forsinket.