Siumut: Det er vores sange

Partiet Siumut er ’ked af’, at Akitsinnguaq Olsen ikke bryder sig om, at hendes fars digte bliver brugt i Siumuts valgvideo

Her ses Siumuts-politikere efter en fodboldkamp. Foto: Leiff JosefsenFoto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Moses Olsen har givet sine digte til Siumut, og derfor anvender Siumut hans digte under valgkampen.

Sådan lyder det fra Siumuts kontor.

Det sker, efter at den afdøde Siumut-medstifter Moses Olsens datter Akitsinnguaq Olsen onsdag her på Sermitsiaq.AG langede ud efter Siumut, fordi partiet har brugt to af hendes fars digte i partiets valgvideo - uden at have spurgt Moses Olsens familie om lov.

Moses Olsens digte ’Siulivut maani’ og ’Ajugaajumaarpugut’ indgår således i Siumuts video.

Fra Siumut lyder det, at partiet har rettigheder til at bruge de to digte.

- Sangene er tidligere både trykt i Siumuts sangbøger og udgivet ad to omgange på cd. Moses Olsen gav digtet til Siumut, og vi har derfor ingen formodning, at det forhold har ændret sig, efter vi mistede ham, lyder det fra Siumut.

Siumut fastholder altså, at de to digte tilhører partiet.

Læs "Akitsinnguaq: Siumut skal vise pårørende respekt"

Derfor er det problematisk
- Vi er naturligvis kede af, hvis vores snart tidligere kollega Akitsinnguaq Olsen ikke bryder sig om det, der er sket, men digtene er givet til Siumut, hvilket vi også har forklaret Akitsinnguaq Olsen, da hun skrev til os tirsdag, forklarer Siumut til Sermitsiaq.AG.

Akitsinnguaq Olsen har blandt andet sagt:

- Igen er der valgkampagne med dertil følgende stemningsmanipulerende virkemidler. Som nærmeste pårørende og familiemedlem skal jeg venligst bede om, at vi pænt bliver spurgt, om afdøde digters værk må benyttes, hvilket ikke er sket her. Og da Siumut læser digtet op, burde partiet have læst hele digtet op - ikke kun det halve.

Powered by Labrador CMS