Kronik: Fællesskabet balancer på en knivsæg

- Rigsfællesskabet er blevet kompliceret stof. Grønland, Danmark og rigsfællesskabet har meget at vinde og alt at tabe i det kommende mineeventyr, skriver tre forskere ved Center for Militære Studier

Rigsfællesskabet er blevet kompliceret stof. Sagen er for Danmark ikke enkel, og det er Danmarks position heller ikke. Meget afhænger af, hvilken hat Danmark har på – er der tale om Danmark på den indenrigspolitiske scene, eller Danmark i rigsfællesskabet eller Danmark som international aktør? Der er forskellige og ofte modstridende interesser på spil afhængigt af, ’hvilket’ Danmark man spørger, skriver de tre forskere i en kronik. Foto: Forsvarets Mediecenter

I Nuuk taler flere om Selvstyrelovens § 10, som 'Danmarks åbne dør' til Grønlands råstoffer. § 10 siger, at når Danmarks bloktilskud til Grønland er reduceret til nul, det vil sige når Grønlands råstofindtægter overstiger syv milliarder om året, skal aftalen genforhandles. § 10 efterlader dermed en potentiel konflikt mellem Danmark og Grønland, for kan Danmark modstå fristelsen, og opgive alle indtægter for de råstoffer, man overdrog til Grønland i 2009?

Sådan skriver Lars Bangert Struwe, Mette Langhoff og Marianne Lynghøj i en kronik i Berlingske. Det sker under overskriften 'Dansk lammelse i Grønlands miner'.

Kronikken kommer rundt om begrebet rigsfællesskabet og om en splittelse af Rigsfællesskabet.

- Selvstyrelovens § 19 regulerer tvivlsspørgsmål mellem Danmark og Grønland. Bliver Danmark og Grønland så uenige om en tvist, at parterne ikke kan nå til enighed, skal tvisten forelægges for et nævn, der består af to repræsentanter for henholdsvis den danske og den grønlandske regering. Derudover sidder tre højesteretsdommere i nævnet. Opstår der en tvist mellem Grønland og Danmark vedrørende et udenrigspolitisk spørgsmål, som eksempelvis eksport af uran, skal tvisten for nævnet. Kan politikerne ikke blive enige, afgøres sagen af højesteretsdommerne. Dermed afgives kompetencen over udenrigs- og sikkerhedspolitikken de facto fra den lovgivende til den dømmende magt.

- Det vil dog stride imod Grundlovens § 19, der klar siger, at mellemstatslige anliggender ordnes af kongen, hvilket i dagens Danmark betyder regeringen. Dermed vil rigsfællesskabet være handlingslammet. Selvstyrelovens nye rammer for rigsfællesskabet betyder, at der er skabt en aktør, der af omverdenen anses som ét samlet fællesskab, men som rigsfællesskabet selv anser for to selvstændige enheder samlet i ét fællesskab.

Rigsfællesskabet er blevet kompliceret stof. Læs hele kronikken i Berlingske her

Powered by Labrador CMS