AG mener: Alternativt syn på bæredygtighed
Kan det lille land i Himalayas bjerge, Bhutan, hvis hårdtarbejdende befolkning på godt 700.000 mennesker, der blandt andet ikke har et eneste trafikkryds, og som først fik tv og internet i 1999, være til inspiration for samfundsudviklingen herhjemme? Umiddelbart synes forskellen at være for overvældende. Men sætter man sig nærmere ind i Bhutans målsætning om »bruttonationallykke«, er de fælles udfordringer mere i samklang end, man umiddelbart skulle tro. Landet har et ganske særligt forhold til begrebet bæredygtighed. Udgangspunktet er den altomfavnende tanke om, at alt skal være i størst mulig balance. Økonomisk succes er ikke i sig selv et entydigt mål. Det er derimod at skabe rammerne for, at den enkelte får mulighed for at opnå den størst mulige livskvalitet. En filosofi, der i sin grundform udfordrer den styrende kapital og et væld af regeringslederes vaneforestillinger.
Nu er det naturligvis ikke sådan, at Bhutan er det forjættede land. Men det er interessant og fremsynet, at naalakkersuisut ved onsdagens arrangement i Katuaq i Nuuk om globalisering og bæredygtig udvikling har inviteret en repræsentant, Tshokei Zangmo, fra det lille land mellem Kina og Indien til at fortælle om deres udsædvanlige og alternative erfaringer. Om at efterstræbe bruttonationallykke - og ikke blot blindt jage et højt økonomisk bruttonationalprodukt.
I en verden, hvor der bliver stadig større mangel på vigtige naturressourcer samtidig med at den internationale verden mere eller mindre har spillet fallit overfor den globale og ødelæggende opvarmning, bør vi i langt højere grad sætte spørgsmålstegn ved om stadig mere materiel er et mål i sig selv. Ikke at man skal skrue udviklingen tilbage eller sætte den på stand by. Men at al modernisering bør tænkes ind med mennesket og miljøet som centrum.
Ifølge en engelsk undersøgelse indtager bhutaneserne pladsen som verdens ottende lykkeligste folk. Det til trods for, at Bhutan er et af verdens fattigste lande. Nu skal hele forklaringen næppe findes i landets politiske system. Kulturen i Bhutan bygger på stærke buddhistiske værdier samt de spirituelle overbevisninger, der formede landet, før buddhismens indtog i 900-tallet. Et så grundfæstet religiøst og fælles åndeligt fundament hviler vi ikke selv ved. Men vi er på den anden side langt mere præget af kristendommen, end de fleste formentlig tænker over. Hele vores moralske kodeks har rod i kristendommen.
Problemet er blot, at de åndelige værdier længe har haft svære vilkår i en verden, hvor vi måler os på økonomisk succes. Men forhåbentlig vil der komme det gode ud af de trange økonomiske tider, at det tvinger os til at revurdere vores syn på livskvalitet. At vi udvikler vores samfund i et tempo, hvor vi selv kan følge med. Bhutan ligger nok langt væk i kilometer. Men ikke nødvendigvis som inspiration til at være lang i tanken.