Fredag, februar 15, 2013 - 09:46

R.G.-formand: Grønland er uholdbar

Nye og gamle værdier må sætte Grønland i en positiv forandring, mener Royal Greenlands bestyrelsesformand Niels de Coninck-Smith. Foto: Leiff Josefsen
Nye og gamle værdier må sætte Grønland i en positiv forandring, mener Royal Greenlands bestyrelsesformand Niels de Coninck-Smith
 

Grønland har brug for forandring. Flere må i arbejde i den privatsektor, og Grønland må derfor have en national konsensus.

Det var et af de budskaber, som bestyrelsesformand for Royal Greenland, Niels de Coninck-Smith, kom med i sit oplæg under Grønlands Arbejdsgiverforenings konference ’Future Greenland’, som blev holdt i sidste uge i Nuuk.

- Fundamentalt er strukturen i samfundet i Grønland uholdbar, og medmindre man ønsker en stor gældsættelse, så skal der ske noget, indledte Niels de Coninck-Smith sit oplæg.

- Grønland rummer helt fantastiske muligheder for vækst i særklasse begunstiget i forhold til for eksempel et Europa, som har mange af de samme udfordringer. Men der er behov for en mere styret udvikling, hvis det fulde potentiale skal realiseres, sagde bestyrelsesformanden.

- Naalakkersuisut har for kort tid siden fremlagt visionen for 2025. Men måske mangler der en national konsensus og skarpe målsætning for, hvad der skal lykkes. Det er svært i politik, er jeg sikker på, men jeg har jo den luksus, at jeg ikke er politiker, sagde bestyrelsesformanden, der også gjorde det klart over for 400 tilhørere, at han ikke er grønlandsekspert.

Derfor skal flere i den private sektor
- Grønland kunne stå sig meget vel ved at i højere grad at lade sig drive mere som et firma med skyldig respekt for kultur og traditioner og landets helt unikke infrastruktur end som en skandinavisk inspireret administration, påpeger bestyrelsesformanden.

Niels de Coninck-Smith nævnte sit gamle firma konsulenthuset McKinsey & Co. som har studeret flere landes økonomier. Nøglefaktoren for en sund samfundsudvikling er det, konsulenthuset kalder for ’forsørgerfaktoren’. Hvor privatsektoren kører kommercielt, kører den offentlige sektor på forsørgelsesniveau.

Faktoren er regnet ud fra antal privat ansat borgere i forhold til  de offentlig ansatte samt resten af befolkningen. Teorien hviler på en grundholdning om at økonomisk vækst og udvikling primært skabes af kommercielle virksomheder, inklusive statsejede.

Forsørgelsesfaktoren har, ifølge Niels de Coninck-Smith, vokset de sidste år i Grønland. Og det må stoppes, hvis Grønland ikke skal ud og låne penge. Som et eksempel opstillede bestyrelsesformanden et mål i år 2025, hvor Grønland har 4.500 flere ansatte i den private sektor. 

- Vi skal formulere målsætninger i forlængelse af visionerne. Vi kunne i Royal Greenland ønske os et mål, som sagde 5.000 flere kommercielle arbejdspladser inden for 10 år – det er realistisk og muligt, sagde Niels de Coninck-Smith og kom med fire punkter, der kan tilvejebringe Grønland i bedre tal.

Brug for en fælles langsigtet vision
- Grønland har brug for en fælles langsigtet vision. Det vil kræve en konsensus i samfundet til at der skal ske en effektivisering i den offentlige sektor, som vil kræve mere end blot nedskæringer og tilpasning af arbejdsrutiner, sagde Niels de Coninck-Smith.

Naalakkersuisut skal drive udviklingen. De skal træffe skarpe valg og rammebetingelser. Der skal være fokus på uddannelse og lægge grund til flere store virksomheder. Grønland skal satse på fiskeri, naturturisme og råstoffer, foreslår Royal Greenlands bestyrelsesformand.

Han argumenterede for, at der skal skabes nye værdier for at skabe forandring. Det skal være attraktivt og ses som noget positivt at være privat ansat og tjene gode penge. Det skal være forbundet med ligeså stor status og stolthed at være fabrikschef som at være kommunaldirektør eller departementschef, fremhæver bestyrelsesformanden, der har været med til vende underskudsramte Royal Greenland til en overskudsdrivende virksomhed i løbet af tre år.

De kritiske kompetencer skal udvikles, uddannelsesudbuddet skal styres, og samfundet har mindre brug for humaniora og mere for økonomi og teknik, mener den danske erhvervsmand, der også var med til at vende medicinalfirmaet Ferrosans røde tal til sorte.

Læs alle Sermitsiaq.AG's artikler om 'Future Greenland' her

I ugens Sermitsiaq, som netop er kommet på gaden, kan du bl.a. læse artiklen ”R.G.-formand revser system-Grønland”. Køb avisen her:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit