Derfor trækker paven sig
Pave Benedikt træder højst overraskende tilbage før tid, fordi han føler sig for gammel til at lede den katolske kirke. Ny pave ventes valgt inden påske
Pave Benedikt XVI tog mandag fusen på alle, da han meddelte, at han træder tilbage 28. februar efter knap otte år som den katolske kirkes overhoved.
Paven meddelte personligt og på latin, at han ønsker at trække sig. Ifølge Vatikanet skyldes det, at den 85-årige pave føler sig for gammel til at lede kirken.
- Efter at have gransket min samvittighed gentagne gange for Gud, er jeg kommet frem til vished om, at min styrke - på grund af min fremskredne alder - ikke længere er tilstrækkelig til at lede pavedømmet, siger paven ifølge Vatikanets bekendtgørelse.
Den tysk-fødte pave blev indsat som den katolske kirkes øverste leder i 2005. Han afløste pave Johannes Paul II, der døde samme år.
Det er dybt forbløffende, at en pave forlader posten i utide, siger Italiens-ekspert Thomas Harder, der har skrevet flere bøger om Italien og Vatikanet i Rom.
Læs "Pave-afgang er meget forbløffende"
- Det er vanvittigt uventet og vældig historisk. Man skal flere hundrede år tilbage i tiden for at finde en pave, som er trådt tilbage, fortæller Thomas Harder.
Pave Benedikt XVI har i sin regeringstid været regnet som en konservativ, doktrinær religiøs leder.
Han har tordnet mod prævention, og han har flirtet med tanken om at genindføre latin ved katolske gudstjenester for at gøre op med den liberalisering, der skete inden for den katolske kirke i 1960'erne.
Thomas Harder vurderer, at meddelelsen om pavens afgang vil blive modtaget med blandede følelser hos verdens katolikker.
- Nogen vil være lettede, fordi man synes, at han har været for konservativ på for mange måder, siger han og tilføjer:
- Andre vil savne ham, selvom han ikke var populær på samme måde, som Johannes Paul II var det. Men han var en stor teolog, som mange mennesker har lyttet til med stor sympati og interesse, vurderer Thomas Harder.
Vatikanets talsmand, Federico Lombardi, meddelte mandag, at en ny pave ventes valgt inden påske.
Kardinaler fra hele verden skal samles i Vatikanet for at forhandle, og først når der stiger røg op fra en bestemt skorsten i Vatikanet, er der enighed om den nye pave.