Juliane: Dansksprogede skal ikke udelukkes

Kritikken af det nystiftede parti, Partii Inuit, fortsætter.

Tirsdag sagde partiformand Nikku Olsen blandt andet her på Sermitsiaq.AG, at ’det ikke handler om enkeltpersoner, men at vi mener, at der kun bør tales grønlandsk i Inatsisartut, fordi det er vores land. Jeg vil gerne sammenligne med Danmark, hvor politikerne i Folketinget skal tale dansk. Derfor bør vi kun tale grønlandsk i Inatsisartut’.

Den udmelding fik straks Ole Aggo Markussen, Inatsisartut-kandidat for Siumut, til at tage skarpt afstand til den.

Og nu ønsker medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Juliane Henningsen også at gå i rette med Nikku Olsen, da hun mener, at ’dansksprogede ikke skal udelukkes fra deres demokratiske rettigheder’.

Læs "Siumut-kandidat revser Partii Inuit"

Læs "Partii Inuit: Det er vores land!"

Vil ikke være diskriminerende
- I Grønland har vi cirka 43.000 stemmeberettigede personer, af disse er 10 procent rent dansksprogede. Det vil sige, at omkring 4.300 mennesker har i dag stemmeret og opstillingsret. Disse mennesker er ligesom grønlandsksprogede borgere ligeværdige borgere, som vi hver især har et forhold til som medborgere. Når Partii Inuit siger, at det ikke handler om enkeltpersoner, må man ganske enkelt sige, at selvfølgelig drejer det sig om enkeltpersoner, og dette spørgsmål rører ikke kun de dansktalende borgere, men alle borgere, peger Juliane Henningsen, som genopstiller til Inatsisartut-valget 12. marts.

- Dansktalende personer skal have adgang til alle mulige rettigheder som alle andre borgere, herunder de demokratiske rettigheder, uagtet om de taler det ene eller det andet sprog. Alt andet vil være diskriminerende mod et mindretal i samfundet. Det bør det nye parti genoverveje, fordi konsekvensen vil blive, at disse 4.300 mennesker vil miste deres demokratiske rettigheder, og det kan ingen være tjent med i et land, hvor der er brug for alle, og hvor alle mennesker betragtes lige, fastslår Juliane Henningsen.