GA: Hvornår er en virksomhed ’rigtig’ grønlandsk?

- I en tid, hvor vores erhvervsliv står foran store udfordringer i relation til udefra kommende selskabers indtog i storskalaprojekterne, er det ikke splittelse, vi har brug for. Tværtimod er sammenhold en forudsætning for, at Grønlands egne virksomheder kan få reel indflydelse på udviklingen. Her er blandt andet de kommende IBA-forhandlinger en vigtig eksamen.

Sådan lyder det fra direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, Brian Buus Pedersen.

Han mener, det er passende at stille spørgsmålet om, hvornår en grønlandsk virksomhed er ’rigtig’ grønlandsk.

- Ifølge Sermitsiaq.AG kan man få den fornemmelse, at vores kollegaer i arbejdsgiverforeningen Nusuka har den holdning, at de store grønlandske entreprenørvirksomheder ikke er grønlandske. Det er kommet til udtryk i forbindelse med diskussionen omkring valget af udbudsform i et aktuelt boligbyggeri, fremhæver GA-direktøren.

Senest er Atassut gået ind i debatten. I en pressemeddelelse skriver partiformand Gerhardt Petersen og partiets medlemmer af Inatsisartut, Siverth K. Heilmann og Knud Kristiansen, blandt andet, at ’Atassut kræver, at Naalakkersuisut ændrer deres beslutning, så den bliver til mest mulig gavn for selskaber her i landet og det grønlandske samfund. Hjemmehørende grønlandske virksomheder skal have muligheden’.

Læs "Nusuka: Hjemmehørende har ikke en chance"

Læs "Atassut-støtte til kritik af udskældt byggeprojekt"

Hvor er grænsen?
Men er Grønlands Selvstyre ikke grønlandsk, fordi man bruger tilkaldt arbejdskraft? spørger Brian Buus Pedersen.

- Flere grønlandske virksomheder har reageret på hentydningen om, at de ikke er grønlandske. Et par af dem, der direkte sigtes på fra Nusukas og Atassuts side, har været etableret i Grønland i henholdsvis 32 og 20 år. Langt hovedparten af deres medarbejdere er grønlandske, de uddanner mange lærlinge, og de påtager sig et stort samfundsansvar.

- Derfor er der al mulig grund til at spørge: I hvor mange år skal man have haft en virksomhed i Grønland, for at Nusuka og Atassut vil betragte den som en grønlandsk virksomhed? 20 år? 30 år? Eller er 40 år nødvendigt? Hvor mange grønlandske medarbejdere skal der være på en arbejdsplads, for at Nusuka og Atassut vil kalde den en grønlandsk arbejdsplads? 80 procent, 90 procent - eller 100 procent? Er Grønlands Selvstyre eller landets institutioner, organisationer og myndigheder ikke grønlandske, fordi man bruger tilkaldt arbejdskraft? spørger Brian Buus Pedersen.

Ude af takt med virkeligheden
- Nusuka kalder sig for ’organisationen for hjemmehørende arbejdsgivere’. Det er Nusuka i sin gode ret til, bare det ikke skal opfattes som om, at medlemmerne her hører mere hjemme end andre. En konkurrence om, hvem der er mest hjemmehørende, er helt ude af takt med virkeligheden i dagens Grønland. I al kollegial venskabelighed vil vi også minde om, at GA har eksisteret i 47 år og nu - med op mod 600 virksomheder og filialer og deres 7.000-8.000 medarbejdere - repræsenterer omkring 80 procent af den lønsum, der udbetales i Grønland, påpeger GA-direktøren.