Tele arbejder på højtryk i Qaanaaq

Natten til lørdag lagde ukendte gerningsmænd 80 procent af internetforbindelserne ned i Qaanaaq. Tele-post har genoprettet brandmeldersystemet

Natten til lørdag blev store dele af Qaanaaq afskåret fra adgang til internettet. Foto: Tele-post

Søndag lykkedes det at få de fleste offentlige institutioners netforbindelser genoprettet efter lørdagens hærværk og indbrud hos Tele-post i Qaanaaq. Skaderne ved hærværket og indbrudet var så omfattende, at otte ud af 10 internetforbindelser i byen blev ødelagt. Blandt andet stod politiet uden forbindelser til omverdenen via internettet.

Læs også: Indbrud og hærværk hos Tele

Tele-post har en medarbejder på sagen, og søndag var brandmeldersystemet oprettet. Tele-post har endnu ikke et overblik over, hvor meget indbrudet og hærværket løber op i.

Powered by Labrador CMS