Nødblus ud for Nordlandet

Savner du nogen, der var på havet onsdag aften. Politiet undersøger observering af to nødblus ved Nordlandet

Politikutteren Sisak besejler ved Nordlandet, fordi der er blevet observeret opsendelse af nødblus onsdag aften. Arkivfoto: Leiff Josefsen

I går onsdag klokken 21.35 blev der fra Nuuk by observeret 2 nødblus fra fjorden eller fra Nordlandet omkring Angalunguaq/Nipisat Sund.
Der blev ligeledes hørt skud og lyssignaler fra området.

Politikutteren Sisak foretog eftersøgning i området i tiden fra 2215 til midt i nat.
Eftersøgningen fortsættes i dag, oplyser Nuuk Politi i en pressemeddelelse.

Indtil nu har politiet ikke fundet spor efter nødstedte, og beder hermed om underretning såfremt personer savnes, eller fra personer som i tidsrummet omkring 2230 har været på sejlads eller ophold i og ved Nordlandet.

Vagthavende ved politiet i Nuuk kan kontaktes på tlf. 321448.

Powered by Labrador CMS