Iskapper smelter så vandet driver

Ny indsigt i afsmeltningen fra Grønland og Antarktis skal yderligere forbedre modellerne af klodens store iskapper

Effekten af smeltende, landbaseret is på det globale havniveau (hvid kurve) samt bidragene fra henholdsvis Grønland (grøn kurve) og Antarktis (gul kurve). Grafik: DMI
Offentliggjort

Klodens store iskapper smelter langt hurtigere nu, end de gjorde for 20 år siden. Det viser en netop udgivet vurdering af massetabet fra de store landbaserede gletsjere; primært indlandsisen her i landet og den kontinentale iskappe på Antarktis.

- Studiet viser, at Grønland og Antarktis har bidraget med omkring 11 millimeter til den globale vandstand siden 1992. To tredjedele kommer fra Grønland og en tredjedel fra Antarktis, fortæller Marianne Sloth Madsen fra Danmarks Klimacenter, DKC, på DMI.

- Grønlands iskappe smeltede cirka fem gange hurtigere i perioden 2005-2010, end den gjorde i 1990'erne. Den mistede årligt i omegnen af 263 milliarder tons is, som svarer til en årlig global havstigning på omkring 0,7 millimeter.

Marianne Sloth Madsen påpeger, at forskerne bag undersøgelsen har fundet god overensstemmelse mellem en række forskellige metoder til vurdering af afsmeltningen.

- På den måde når de frem til et langt mere entydigt resultat end tidligere, siger hun.

Den internationale gruppe af eksperter har benyttet observationer fra forskellige typer satellitter, som har målt ændringen i både isens tykkelse, Jordens tyngdefelt og gletsjernes hastighed.

DMI arbejder sammen med forskerne bag det nye studie gennem EU-projektet Ice2Sea.

- Vi kommer nu til at benytte den nye indsigt i afsmeltningen til at tjekke de modeller, vi anvender, når vi beregner iskappernes fremtid i de kommende 100 til 200 år, siger Marianne Sloth Madsen.

DMI's model beregner løbende overflade-massebalancen for Grønland, som er et væsentligt element i den totale massebalance. Du kan følge med i de daglige ændringer her.

Denne artikel er bragt efter aftale med DMI. Historien er oprindeligt fra dmi.dk og er skrevet af Niels Hansen. Den blev lagt på dmi.dk den 20. december. Og publiceret her på Sermitsiaq.AG den 21. december.

Powered by Labrador CMS