To personer slap ud

Branden i Nuuk nu slukket - og politiets teknikere er i fuld gang med at klarlægge brandårsagen

Branden udbrød ved 9.15-tiden fredag i en lejlighed i boligkomplekset Qullilerfik ved Radiofjeldet. På billedet er branden kommet mere under kontrol. Foto: Leiff Josefsen

Den første melding fra politiet i Nuuk om branden i midtbyen lyder heldigvis positiv:

- Der er ingen kommet til skade. Da patruljen nåede frem til stedet, havde to personer selv sørget for at komme ud fra stedet, siger vagthavende.

Politiet går nu i gang med at finde frem til brandårsagen.

- Vores teknikere er i fuld gang. Samtidig er der stationeret vagt på stedet, lyder det fra politigården.

- Og ilden er helt slukket?

- Ja.

Branden udbrød ved 9.15-tiden fredag i en lejlighed i boligkomplekset Qullilerfik ved Radiofjeldet.

Se mange flere billeder af branden her

Og læs "Brand hærger ejendom i Nuuk"

Powered by Labrador CMS