Dansk Folkeparti støtter LO

Det er helt utroligt, at S og SF vil acceptere kinesiske løntrykkere i Grønland, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl: Jeg må takke fagbevægelsen for at tale statsministeren lodret imod i sagen om kinesiske løntrykkere i Grønland. Foto: Polfoto
Offentliggjort

Toppen af den danske fagbevægelse varsler en international klagesag mod de traditionelt allierede i den socialdemokratisk ledede regering. Og det bifalder formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.

LO og fagforbundet 3F er ifølge Politiken rasende over, at S og SF er klar til at blåstemple storskalaloven.

Læs "Jurister: LO har en god sag"

Læs "LO varsler sag mod regeringen"

- Jeg må takke fagbevægelsen for at tale statsministeren lodret imod i sagen om kinesiske løntrykkere i Grønland, siger Kristian Thulesen Dahl.

- Det er jo utroligt, at S og SF i Folketinget vil sige ja til 4000-5000 kinesiske løntrykkere i Grønland, når man ellers siger, at man ikke vil acceptere løndumping. Hvorfor er det så i orden, bare det sker i Grønland. Håber fagbevægelsen holder fast, fortsætter Kristian Thulesen Dahl.

Danmark ventes at godkende loven via en særlov i Folketinget. Når det sker, kan regeringen se frem til en sag i FN's Arbejdsorganisation (ILO).

Læs artiklen ”LO: Lyt dog til de danske erfaringer” i denne uges Sermitsiaq, som netop er kommet på gaden. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS