Sygeplejerskeorganisation anlægger sag

Peqqissaasut Kattuffiat er så frustreret over chefsygeplejerske Lisbeth Lumby Rasmussens ’reelle afskedigelse’, at organisation nu lægger sag an mod selvstyret

Arkivfoto: Hans Jukku Noahsen
Offentliggjort

Det langtrukne forløb efter at styrelseschef i sundhedsvæsenet Kurt Nielsen, cheflæge Carsten Thordal og chefsygeplejerske Lisbeth Lumby Rasmussen den 25. marts blev fritaget fra tjeneste med øjeblikkelig virkning, får nu tilføjet endnu et kapitel.

For nu meddeler Peqqissaasut Kattuffiat, at sygeplejerskeorganisationen har indledt retssag mod Grønlands Selvstyre på vegne af tidligere chefsygeplejerske i Lisbeth Lumby Rasmussen, der efter Peqqissaasut Kattuffiats vurdering som det eneste af sundhedsledelsens medlemmer ’reelt er blevet afskediget’.

Læs "Fritstillede chefer vender ikke tilbage"

Læs "Sundhedsledelse-afgørelse tidligst til august"

- Peqqissaasut Kattuffiat har i stævningen gjort gældende, at den tidligere chefsygeplejerske er blevet usagligt afskediget, samt at afskedigelsen i øvrigt er i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder, idet de øvrig medlemmer af sundhedsledelsen, der alle er mænd, maksimalt er blevet mødt med en advarsel for de forhold, der i marts fik Departementet for Sundhed til at fritage tre ud af sundhedsledelsens fire medlemmer for tjeneste indtil videre, helunder den pågældende chefsygeplejerske, fortæller Inuuti Fleischer, formand for Peqqissaasut Kattuffiat.

- Peqqissaasut Kattuffiat kan naturligvis ikke sidde en så eklatant dårlig behandling af sine medlemmer overørig, og da Grønlands Selvstyre har meddelt, at der ikke forventes foretaget yderligere fra deres side, har Peqqissaasut Kattuffiat set sig nødsaget til at indgive stævning om forholdet, uddyber Inuuti Fleischer.

Derfor blev de fritaget fra tjeneste
Årsagen til, at cheferne blev fritaget fra tjeneste, er, at ledelsen angiveligt har udbetalt a conto-løntillæg for i alt 2,8 millioner kroner til de ledende regionslæger og et par overlæger og oversygeplejersker, da de tiltrådte nye stillinger i forbindelse med sundhedsreformens implementering.

Knasten ligger i, at udbetalingerne skete, før overenskomsterne var forhandlet færdige.

Powered by Labrador CMS