Skrabet dansk viden om Grønland er problematisk

Naaja Nathanielsen går nu i rette med uoplyste danske politikere, men lægger samtidig op til øget samarbejde, så Folketinget ikke blokerer for grønlandske storskalaprojekter

- Der er langt til, at man kan tale om, at de danske politikere har et solidt vidensgrundlag eller en oprigtig interesse for rigsfællesskabet, lyder det fra Naaja Nathanielsen. Foto: Leiff Josefsen

Det vil være et slag for Grønland, hvis Folketinget ikke vedtager den særlov, der skal bane vejen for storskalaprojekter i Grønland.

Det siger formand for Inatsisartuts erhvervsudvalg, Naaja Nathanielsen, IA, efter debatten om Grønlands vedtagelse af storskalaloven er blusset op i Danmark i de seneste dage.

Læs "Sara: Ikke rimeligt, Danmark"

Og derfor er hun også meget positivt stemt over for IAs folketingmedlem Sara Olsvigs forslag om, at Folketingets grønlandsudvalg mødes med Inatisartuts erhvervsudvalg for at få mere information om storskalalovens paragraffer og konsekvenser:

Tolker ud fra dansk virkelighed
- Det lader til, at rigtig mange meningsdannere og organisationer har forholdt sig til et opkog af informationer, der dels er forkerte, dels tolkes ud fra en dansk/nordeuropæisk virkelighed. Og så synes jeg, det er rigtig fornuftigt, hvis grønlandsudvalget nu vil gå til selve kilden for at få flere informationer. Erhvervsudvalget vil derfor forholde sig positivt til en henvendelse, ligesom vi i øvrigt gør over for alle andre, der ønsker en dialog med Inatsisartut, siger Naaja Nathanielsen til Sermitsiaq.AG

- Hvad siger du til, at danske politikere tilsyneladende har svært ved at acceptere, at Grønland nu selv bestemmer?

- Jeg tror ikke, det er flertallet af danske politikere, der har et problem med, at Grønland har selvstyre. Men jeg oplever, at der generelt er et ringe vidensniveau om grønlandske forhold og grønlandsk politik. Jeg ved, at flere af de danske politikere har besøgt Grønland og nogle kommer her jævnligt. Men der er langt til, at man kan tale om, at de danske politikere har et solidt vidensgrundlag eller en oprigtig interesse for rigsfællesskabet, siger hun.

Læs "Grønland skal tages alvorligt"

Hun opfordrer derfor generelt til, at de danske politkere gør deres hjemmearbejde ordenligt, før de udtaler sig skråsikkert om grønlandske forhold:

Ukritiske og løsrevne informationer
- Derfor bliver det vigtigt at have et netværk, hvor man kan indhente oplysninger, inden man danner sin mening færdig om et andet lands lovgivning og giver udtryk for den offentligt, siger hun og fortsætter:

Læs "Færøsk storskala-håndsrækning"

- I tilfældet omkring storskalaloven mener jeg, at alt for mange ukritisk har taget løsrevne informationer til sig, og flere af dem er jo deciderede forkerte. Jeg var selv i dansk radio i tirsdags, hvor jeg skulle svare på, hvorfor Grønland ville indføre kinesiske minearbejdere til langt under mindstelønnen og under kummerlige forhold. Denne udlægning havde både Dansk Folkeparti og radiostationen selv dannet sin mening ud fra - og så er det altså op ad bakke at forklare tingenes rette sammenhæng.

Men frygter Naaja Nathanielsen så, at den danske uvidenhed om storskalaloven vil føre til en dansk blokering?

Læs "V og K kan afgøre Grønlands fremtid"

Nej, det gør hun ikke, men det er klart, at det vil være et slag for Grønland, hvis det sker, siger hun.

- Nu skal flere af de danske politikere for det første forstå, at de ikke skal tage stilling til storskalaloven. Den er vores egen og den er vedtaget. Det de danske politikere skal tage stilling til er reguleringen af udefrakommende arbejdskraft til Grønland, fordi vi endnu ikke har hjemtaget udlændingeområdet, siger Naaja Nathanielsen.

Tror bestemt på enighed
- For det første er der brug for en mere fleksibel brug af reglerne omkring udefrakommende arbejdskraft til Grønland. Det håber jeg meget, der er forståelse for. Vi kan ikke opstarte større erhvervsprojekter uden en større fleksibilitet. Vi har ikke selv en så stor arbejdsstyrke.

Læs "Analyse: Thorning har ingen andre muligheder"

- Den anden del, de skal forholde sig til, er de vilkår, den udefrakommende arbejdskraft skal ansættes under, hvor det er et krav, at forholdene skal være ‘acceptable’, og på det punkt tror jeg bestemt også, at man kommer til enighed. I det hele taget tror jeg, at en øget dialog vil fjerne den bekymring og den modstand, der er. Det er klart, at det vil være et slag for Grønland, hvis det danske Folketing vælger at nedstemme loven. Lige nu har jeg svært ved at se, hvad begrundelserne for det skulle være, derfor vil jeg gerne afvente nogle mere konkrete argumenter for et eventuelt nej.

Læs "Doris: De vil ikke forstå, at kolonitiden er forbi"

Powered by Labrador CMS