Få lyspunkter i skuffende klimaaftale

Ingen konkrete fremskridt i forhold til reduktion af drivhusgasser og ingen aftale om finansiering.

Det er status efter afslutningen af klimakonferencen COP18 i Doha, og det vækker stor skuffelse hos danske udviklings- og miljøorganisationer.

- Det er dybt skuffende, at på trods af det entydige budskab fra videnskaben om, at en langt stærkere global klimaindsats er nødvendig her og nu, førte klimatopmødet ikke til noget øget ambitionsniveau.

- Hverken i forhold til reduktionen af drivhusgasser eller øget finansiering til indsatsen er der kommet konkrete fremskridt. Det er helt utilstrækkeligt, siger Troels Dam Christensen fra 92-gruppen bestående af danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Det er ikke mindst spørgsmålet om penge, der splittede parterne på klimakonferencen.

Den nuværende aftale om finansiering af klimatiltag i udviklingslandene udløber i december 2012, men det lykkedes ikke at lande en ny aftale med konkrete mål for finansieringen af klimakampen de kommende år.

- Der står desværre ikke noget i aftalen, der forpligter de rige lande til at yde den nødvendige klimafinansiering de kommende år.

- Det er vigtigt at huske, at pengene skulle bruges til konkrete klimaprojekter. Mindre penge kan derfor komme til at lede til mindre klimaindsats i mange lande, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp.

Heller ikke i forhold til at skabe nye finansieringskilder, var der fremskridt på COP18 mødet.

- De rige landes manglende villighed til at skabe nye finansieringskilder er dybt skuffende. Eksempelvis kunne en skat på finansielle transaktioner være et vigtigt værktøj til at tilvejebringe nye midler.

- En minimal skat på 0,01 procent på handler med aktier, obligationer og derivater har potentialet til at indbringe flere hundrede milliarder kroner årligt, siger Jens Mattias Clausen, IBIS.

Klimaorganisationerne ser dog enkelte lyspunkter i den skuffende aftale.

Blandt andet blev der skabt enighed om, at der skal skabes et mere konkret samarbejde i de situationer, hvor det ikke længere er muligt at tilpasse sig til klimaforandringerne. For eksempel når mennesker må flygte til andre landområder

Også på forhandlingerne på skovområdet ser organisationerne fremskridt, idet der fremover skal fokuseres mere på miljømæssige og sociale fordele ved skovbevaring.